Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Indgreb ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indgreb — Individ. 343
tilskjære, opskjære, sprætte op. Gl. n.
rista (-re)Bt) el. rista (-sta).
Indgreb i Ens Ret, forfang, n. (sy. for
fang), *mejn, n., ågang, m.
Indgyde Frygt, Modbydelighed, *3tygg)e
(-gde). »Han stygde de^ frå seg*. Jfr.
graftøbe.
Indhefte, nN3te(e) in, nsele in (nål), fN3te
in. Jfr. Hefte.
IndhegMNg, U2e<6)in3, f., 3)N1(6)51e. f.;
(Hegn), gard, m., gjærde, n. Jfr. Gjcrrde,
Hegn. Det lndhegnede: hage, m., siZe^e,
n., gjorde (jore), n. Jfr. Fold; Jord
stykke.
Indhente (fange), nkpe (*uope), nå (>66e)
atter. I. ved Fsrfylgelse (Dyr), *jage
op, *stave(ar), ta’ igen (»du stavar han
snart«). I. i L»b, ta(ke) på sprang,
råke (»men jeg trasker nu efter og råker
dig tilslut», H. Ibs.); (om Fartpi), over
hale, opsejje (Molb.). I * finnes hale(ar),
o : trcrkke til sig. I. det Forfpmte, *ta
sin mon igen.
Indhentning (Samling), henting, f.
Indhold (t. Inhalt), inne-Q216, n., innal6,
n.; (Lydelse), 1761NF, f., Oi6-Iv6.
Indholt, in-ve6, m.; (tvcers over Kjelen i
en Baad, Knce, Spant i FartK), 1-2113(0),
1., pl. rNn^er! (ranz ncrr Stavnen),
nauvr. I^k. Fjcrlegulv over Indh. i
Fartyi, far-ve6(i), m.
Indhus (modf. Udhus), *lram-QU3. Jfr.
Vaaningshus.
Indhylle, "°Bve^pe (in), *tulle in, skjule,
dække til ; gæmme (gj-), *hamse ; helje(y):
dag-huld, d: stjult. «Hamse seg til«,
»h. på seg*.
IndhMe, loe, in-1., av-1. vv. avioin^,
IndhMning. Jfr. HMe, Indbjerge.
Indicere, tiiBi^e, varsle.
Indicium, tegn, k«enne-t.; spor, (mistNN
lceli^e) om3tZen6i3neter, KZen^XrninLer
(som g©r det Zennu ukZente zansvnU^t),
Ban3vnliLnet. Indicie-Nevis, 32N57n1i8
-hets-bevis. I. «od, mZerke pa. I^m.
Indifferent, eg. enz, uten zkilnad; like
gyldig, udeltagende, kald-3indig, lunken,
like glad, *1. sZel, sut-lau3, dug-lauz. Jfr.
Lissegyldig.
Indisierentiere, s«ette i liKevZegt.
Indifferentist, likegyldig, like glad pelson.
Indifferentisme, likegyldiguets-i2ere; like
gladnet (av sinnelag).
Indifferen(t)svunkt (der -4- og –- haver
hinanden), likevZekts-punkt.
Indigenat <2 : -ts-ret), inf«d3-ret, dorger
ret (3om en inlsd nZemlig).
Indigen(t)s, trang, vanting, f., skort, w.
tarv(o).
Indigeftion ( Mangel Paa Fordllielse")
svak mage? mage-sV2ekkel3e, *I»kvoren
mage- el. mat-mZelting, *klen mage?
Indigitere, peke pa, gi linger-pek om.
Jfr. Alludere.
IndigNlltivN, harm, m. (sv. harm), harm
fulhet el. harm-kænsle?, uvilje (t. Un
mishag (sterkt), Zergrelse, ZergelBe<e),
n. Jfr. Mrgerlig; Fortrydelse. Uvilje
i * ær 1. Ulyst, 2. Ugunst.
Indignere, harme(ar), opr^re, harm-slå.
H. P. S. Jfr. Mt))rne. I— *harm
(over), *harmful el. -fylt, *ærgerlig; *vil\
*sint, vred, oprert; harm-slåt. H. P
. S.
Jfr. Opbragt.
Indignitet, uværdighet, usoinmeliLnet. Jfr.
Afflyelighed, Skjoendighed.
Indigo, diz-farZe.
InditllNs, kænne-mærke, -tegn.
Indikativ, BNtte-inkte (H. P
. S.), utzaLnz
formen.
Indiligent, elterlaten, forz^lnmel.^, doven;
*like sæl. Jfr. Forftmmelig, SkjpdeslM.
Indirekt(e), om-vægs (Lm.), o : ad om-vej ;
omvejs (H. D.), ikke likefram; I«nlig,
i stilnet, umZeikeliL. Jfr. Middelbar.
I. Balg, val på andre hånd, andre
hånds v. ?
Indisciplineret, utZemmet, utalet, *age
laus (sy. agelos), uopdragen?, u-avet (H.
D.), o : uaget, ustyrlig, tuktles. H. D.
Indiskret, jfr. uvarBom, *uv2lle3. *2pen(o),
2. -munnet, *a..skzr. *ilz, *nz.mNit.
-kjZefta’, *flåsen, flåsot, uskønsom, nær
gående, næsvis; uoverlagt, hensynsløs,
uvittiF (uveto^, i); (fom rpber noget),
utset? Jfr. Übesindig, Aabenmundet, Kaad
mundet, Hensynslps.
Indispenfabkl, uefterFiveliss, ui^enkaUeliF,
ufravikelig. Jfr. Übetinget.
Indisponeret, ille opla^t, *i ulag. Jfr.
Oplagt.
Indisponibel, ikke ledig, ikke til rådighet,
ikke at få; uavhændelig. Meyer.
Indispositio», uopla^tnet (av naturen el.
midlertidig) ; ævneleshet ; mislune (Meyer),
ondt lune, *ulag, *um®le, n., vondske,
f., ilske, f. Ikr. Ildebesindende.
Indispntabel, uimotsigelig, uomtvistelig,
utvilsom.
Indissociabel, ua^Kiileliz.
Indistintt, utydelig, ugrej ; uklar.
Individ(uum), enkelt pers. (el. dyr, v»kst),
3Nr»v2e3en« (^loid.), ejn-3tKding, m.
(Lm.), o : enestaaende Ting, enlig Pers.;
ejn-mænne, n. (om pers.), personlighet;
enhet. Også sjæl(e) el. hoved(er): 1000
sjæle. »Uroligt Hoved*. «Såmange Ho
veder s. Sind* ; »pr. Hoved*; jfr. »over
navedet». Mk. og snute: »pr. 3nude«.
Individet, den enkelte. Af smaa I.r
beftaaende (Dyr, M.fier), *små-kynd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
