Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Inderlighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Inderlighed — Indgravere.
brukt for invorteB, 2: *inværtes, *inven
des), hjærtelig, varm, dyp, stærk, levende.
Mk. «v. invandes, invertes. Inderlig(en),
Adv., inderlege. /kr. innarleg, o: som
er noget langt inde (i Huset el. Landet).
Inderlighed, det indre; hjærtelighet,
varme, liv.
3fttberfaale, se Indsaale.
Inderst, innarst, *inst, *in-længst; (en),
jfr. Indsidder.
Indesidden, inne-sæte(e), f.
Indesldder, også: stue-^ris. Mk. og stue
lærd.
Indeslntte, omringe, flokke sig om, *sanke
sol’ på, g»re man-gar’ om, *kværve
(bjørn); *stængje inne, *gjær(d)e inne,
ringe inne, bygge inne. I—t (som mang
ler fri Udsigt el. rigtig Soning, Luft
ning), *in-kvælvd, in-kvævd, *kvav(t)
(BV. t^val, o: kvalm, lummer: »der ær
så kvavt«); (mennefiesty), *hulden (hul
dren); (ordknllft), se Taus.
Indespcerre, stængje (-de) inne. Jfr. Inde
siutte.
Indefvoerring, stængjing, f., stængsle, f.
Mk. stNn^e, n., o: inbeftoengt Rum.
Indeftaa for, *svare til, *s. f©re(y), våge
(ar), borge for. »Eg vågar hånom«, o :
tviler e) på ham. Jfr. Norge, Kavere.
,lnbeftaaen, jfr. Borgen, Kaution.
Indeterminabel, uopgerlig?; tvilsom, uvis.
Jfr. Übestemmelig.
Indetermination, tvi-hug, m., tvil-rådighet,
uvistiet. Jfr. Vakten.
Indeterminisme, frivilje-lære?, lære om
viljens fulle frihet. Jfr. Determ.
Indevot, vanhellig, gudløs, gucl-lorlat’ ;
værdslig, kåld(o), kåld-sindig.
Indez, viser, navne-viser (navne>register«),
si6e-vi3er (o: »pagina«-»fortegnelse« el.
-register); liste, inhålds-1. (ikke forteg
nelse, t. SSerjeidjnifj).
Indexteritet, uHy^tigliet, uskikketnet,
u-nlen6i^liet ? handlajse, f. Mk. *uhæn
dig, d: übehcrndig, klodset". I. ær da
motsat hægd, f., haglejk, m. Se Flint
hed, Se^oenbig^eb (u-h.?).
Indfald (t. Sinfall), feme(i), f. (jfr. Griller,
Nykker); (flygtige Tanker el. Forestill.),
hug-svev(i), n.; (Indflhdelse), hug-skå’t(o),
n., nu-skuc>. (H. D.); (Paafund), vavling,
f. (av *vavre, jfr. Svceve), vipre, f., vis
bænde, n. (jfr. gl. n. visbending, Vink,
Tegn), Jfr. *stin3e: »Eg vejt ikkje,
kvat som ståk n3nom« (o); »det ståk i
meg», 2: bet faldt mig pludfelig ind.
Taabelige 1., «r-^Vnor, f. pl. Under
lige 1., tulleskap, m., tul’, n., vim, n.
/lr. Nykker, Fjas; Underlig. Unyttige
1., tå’s(o), n. Jfr. gorføg; %a\}e. gulb
af 1., kvik1 *ord-hitten (jfr. Vittig):
*vaslen, *vimot, *vimen, *vimren. Jfr.
SJltygtig. ftulb of taabeltge 1,, *t«v
sam. En som er fuld af I. (Nytter),
kve’m(i), m., kverne, f., kvernar, kveme
skalle, m. Person, fom har underlige
1., tuT, m., vimur, m., tulling, m., ra
ring, m. Jfr. Scerling, Have underlige
1., tulle, ar. Man hyrer fnart et nyt
$ jfr. »d’er ikkje længje same slåtten».
Indfalden, inslakna, f. E. om Kinder";
jfr.ho’l(o’)-kjaka’ (o : hu’l-k.); (om Dyr),
skarp, *skrin’, slunken. I. i Ansigtet,
*skrin’-lejt, mager, intørket. Jfr. Mager.
Indfart (t. Einfahrt), in-færd, f. Også
hos blow. Jfr. Indreise og Indtog;
Fart.
Indfatning, omgjærd, f., trim, m., karm,
m., lcvarm, m. (au^ne-k., o: j2ielaag,
d»r-k. el. -karm), råme, f., grind, f.
Indflltte, omgive, inlægge (f. e. i gul’).
I—t, *om-klæd ; inlagt (i). Jfr. Ramme.
Indsinde sig (t. sich einfinden), mote (-te),
komme (til stede), vise sig (dær el. dær),
*te sig.
Indflikke, fælle in, kile in.
Indfiydelfe (t. @influ^), in-værknad (Lm.),
in-virkning, påvirkning, vælde, n. (o :
noget at sige, et ord med i laget: »ha
litet vældec). Jfr. Magt, Raad. Have
I. paa (virle paa), *rine på, *bite på.
Han har megen 1., »han er møke’(y)
hejrd».
Indflyttet, *til-flut’. I. ved Giftermaal.
*in-gift.
Indfolde (inbb^te og titfø en forstidt Kant
paa Klaeder), *indre.
Indfordre (t. einfodern), *krævje (-kravde),
kr. in; drive in. Jfr. Intassere.
Indforlivelse (t. Einverleibung), in-lem
melse, optagelse. Jfr. Amalgamation.
Indfri, l»jse (-te), in-l®se.
Indfrier, løjsar, m.
Indfyldning, ifylling, f.
Indfcelding, ifælling, f.
Indflrstning, fæste, f., tilfæstelse(avgård);
fæste-penger, bygsl, f.
Indfsie, s«lle in, sætte in. Jfr Fpie.
Indfore (i Bog), skrive in.
Indgang (Ankomst), inkome, f.; (en Vexels),
in-frielse, in-lesning. J. L.
Indgaa (om Vexel, Anvisning, Gjoelds
fordring), bli in-lri<l’, in-I«st, o: betalt.
j. L(ampe).
Indgetogen (t. eingezogen), stille, usel
skapelig, for sig selv, ensom, som ene
boer.
Indgive, *BZetje: s. liv i laget, s. mod,
harm, hat, rædsle i (folk), vække.
Indgrave(re), plante (H. D.), riste (H. D.).
/kl. Grave, Ridse. Riste i * ær skjære,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
