Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 253
det var tilvisse stort nok for mig. Og saaledes tænkte jeg, selv
medens vi sad dér og gjorde Løjer med hinandens Udseende,
indtil vi kom i Land, og der var andre Ting at tænke paa.
»Det er en Skam, at vi ikke kan faa en uforstyrret
Nattesøvn efter at have arbejdet saa haardt,« klagede jeg efter
Aftensmaaltidet.
»Men kan der være nogen Fare nu, med en blind Mand?«
spurgte hun.
»Jeg stoler aldrig riglig paa ham,« svarede jeg, »og
allermindst nu, da han er blind. Det sandsynligste er, at hans
delvise Hjælpeløshed vil gøre ham mere ondsindet end nogen Sinde.
Jeg ved, hvad jeg vil gøre straks i Morgen tidlig — sejle
Skonnerten et lille Stykke ud fra Kysten og lægge den for Anker
dér. Og hver Aften, naar vi sejler i Land i Baaden, bliver Ulf
Larsen ladt tilbage som en Fange om Bord. Det bliver
saaledes den sidste Nat, vi skal holde Vagt, og derfor vil det gaa
lettere.«
Vi var tidligt oppe og var færdigt med Frokosten, før det
blev helt lyst.
»Åa, Humphrey!« hørte jeg Maud raabe i en forskrækket,
bedrøvet Tone.
Jeg saa paa hende. Hun stirrede ned mod »Ghost«. Jeg
vendte Blikket samme Vej, men kunde ikke se noget usædvanligt.
»Kranen —,« sagde hun med skælvende Stemme.
Jeg havde helt glemt Kranens Eksistens. Jeg saa igen, men
kunde ikke se den.
»Sæt han nu har —« mumlede jeg rasende.
Hun lagde sin Haand deltagende paa min og sagde: »Saa
maa De begynde forfra igen.«
»Tro mig, min Vrede betyder ingenting — jeg kunde ikke
gøre en Flue Fortræd,« sagde jeg med et bittert Smil. »Og det
værste er, at han ved det. De har Ret. Hvis han har ødelagt
Kranen, er der ikke andet at gøre end at begynde forfra igen.«
»Men for Fremtiden vil jeg holde Vagt om Bord,«
plumpede det ud af mig et Øjeblik efter. »Og hvis han . . . .«
»Men jeg tør ikke være om Bord om Natten,« sagde Maud.
»Åa, det vilde være saa meget rarere, om han vilde staa paa
en venskabelig Fod med os og hjælpe os. Vi kunde bo
allesammen riglig hyggeligt om Bord.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
