Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e
ULF LARSEN 149
mere, end han havde, da han kom om Bord. Han har ogsaa
lært at staa paa egne Ben. De tror det maaske ikke, naar De
nu ser ham, men han var ganske ude af Stand til at staa alene
i Begyndelsen.«
Jægerne fniste; men hun saa paa mig med en Sympathi,
der mere end opvejede Ulf Larsens Uforskammethed. Sandt
at sige: det var saa længe, siden jeg havde mødt Sympati, at
jeg følte mig blødgjort og i samme Øjeblik, ja, og med Glæde
blev hendes lydige Slave. Men jeg var vred paa Ulf Larsen.
Han udfordrede min Mandighed ved sine Drillerier, udfordrede
selve de Ben, han gjorde Krav paa at have skaffet mig.
»Jeg har maaske lært at staa paa egne Ben,« svarede jeg.
»Men jeg har endnu tilbage at lære at træde paa andre.«
Han sendte mig et haanligt Blik. »Deres Opdragelse er
altsaa kun halvt fuldendt,« sagde han tørt og vendte sig igen mod
Frøken Brewster.
»Vi er meget gæstfri paa »Ghost«. Det kan Hr. Van
Weyden snakke med om. Vi gør alt, for at vore Gæster kan føle
sig hjemme, ikke sandt, Hr. Van Weyden?«
»Lige til at lade dem skrælle Kartofler og vadske op,«
svarede jeg, »for ikke at tale om at dreje Halsen om paa dem
af bare Kammeratskab.«
»De maa endelig ikke faa et falsk Indtryk af os gennem
Hr. Van Weyden,« sagde han med paataget Bekymring. »De
vil lægge Mærke til, Frk. Brewster, at han fører en Dolk ved
Siden, en — hm — en højst usædvanlig Ting for en
Befalingsmand paa et Skib. Skønt Hr. Van Weyden ellers er et højst
agtværdigt Menneske, er han undertiden — hvordan skal jeg
sige det? — noget stridbar, og det er nødvendigt at bruge skarpe
Midler. Han er ganske fornuftig og medgørlig i sine rolige
Øjeblikke, og da han er rolig nu, vil han ikke nægte, at han for
ikke længere siden end i Gaar truede mig paa Livet.«
Jeg var lige ved at kvæles af Harme, og mine Øjne skød
Lyn. Han henledte Opmærksomheden paa mig.
»Se nu paa ham! Han kan næppe styre sig, selv i Deres
Nærværelse. Han er i det hele taget ikke vant til Dameselskab.
Jeg maa bevæbne mig, inden jeg tør gaa paa Dækket med ham.«
Han rystede sørgmodigt paa Hovedet og mumlede: »Det er
slemt, det er slemt!« medens Jægerne klukkede af Latter.
EE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
