Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 JACK LONDON
Det — « Her standsede hun og saa sig omkring paa de
ubevægelige Ansigter, der ufravendt stirrede ned i Tallerkenerne.
»Det er ikke rigtigt,« sluttede hun.
»Det er et Spørgsmaal, De maa afgøre med Hr. Van
Weyden der,« svarede han og sendte mig et drillende Sideblik. »Hr.
5 Van Weyden er noget af en Autoritet i den Slags Spørgsmaal
som Ret og Uret. Jeg er kun en simpel Sømand, og jeg vil
3) derfor rimeligvis se lidt anderledes paa Situationen. Det er
i maaske nok et Uheld for Dem, at De skal blive hos os; men
I det er sikkert nok at det er et stort Held for os!«
Han betragtede hende smilende. Hendes Øjne sænkede sig
for hans Blik; men hun løftede dem igen og saa mig ligesom
udfordrende, ind i Ansigtet. Jeg læste det uudtalte Spørgsmaal
i hendes Øjne: Var det rigtigt? Men jeg havde bestemt, at jeg
vilde forholde mig fuldkommen neutral, og jeg svarede ikke.
»Hvad mener De?« spurgte hun.
»At det er uheldigt, særligt hvis De har paataget Dem
Forpligtelser for de første Maaneder. Men siden De siger, at De
var paa Sørejse til Japan for Deres Helbreds Skyld, kan jeg
forsikre Dem, at intet vil være sundere for Dem end et Ophold
om Bord paa »Ghost«.«
Jeg saa hendes Øjne lyne af Harme, og denne Gang var det
mig, der slog Øjnene ned, medens jeg følte, hvorledes en varm
Rødme steg op af mit Ansigt under hendes Blik. Det var
krysteragtigt, men hvad andet kunde jeg gøre?
»Hr. Van Weyden er vor første Autoritet,« lo Ulf Larsen.
»Ikke at han har meget at prale af endnu,« vedblev han,
»men han har gjort storartede Fremskridt. De skulde have set
ham, da han kom om Bord. Et mere ynkværdigt Eksemplar
af Menneskeslægten kan man vanskeligt tænke sig. Er det ikke
rigtigt, Kerfoot?«
Kerfoot, der saaledes saa sig trukket ind i Samtalen, tabte
af lutter Bestyrtelse sin Kniv paa Gulvet, men fik dog lige
gryntet noget, der skulde ligne en Bekræftelse.
»Udviklet sig ved at skrælle Kartofler og vadske
Tallerkener. Hvad, Kerfoot?«
Atter samme Grynten fra vor værdige Ven.
»Og se nu paa ham! Han er ganske vist ikke, hvad man
kan kalde muskuløs, men han har dog Muskler, hvilket er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
