- Project Runeberg -  Toms eventyr /
18

(1916) [MARC] Author: Mark Twain With: Louis Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa og broderede Mamelukker. Vor nylig sejrskronede Helt
følte sig straks som ramt af en Kugle! En vis Amy Lawrence
var fra nu af forsvunden fra hans Hjærtes indre Gemakker;
ikke Spor var der mere tilbage af hende! Han havde hidtil
troet, at han elskede hende til Raseri; han havde kuret til hende
og tilbedt hende, men nu var det hele som dunstet bort. Han
havde været Maaneder om at vinde Amy; han havde været
Verdens lykkeligste Dreng i hele syv korte Dage og nu — nu
var hun i et Øjeblik, et Sekund som blæst ud af hans Hjærte!
Med et lønligt Sideblik iagttog han nu denne nyopdukkende
Stjerne, indtil han endelig saa, at hun ogsaa lagde Mærke til
ham; saa lod han som om1hun slet ikke var til Stede og begyndte
at „vise sig“ paa Drenges sædvanlige dumme Manér, blot for at
vække hendes Beundring. Det vedblev han med en Tid, men
som han var midt inde i en af sine store gymnastiske Præsta-
tioner, opdagede han pludselig til sin Fortrydelse, at den lille
Pige havde vendt ham Ryggen og var i Færd med at gaa ind i
Huset. Tom løb op til Laagen, lænede sig til den og sukkede
dybt. Den lille Pige gik henimod Døren, dog før hun traadte
over Dørtærskelen, kastede hun en Stedmodersblomst over Sta-
kittet. Tom løb til og satte sin nøgne Fod paa den, saa sig om,
om nogen saa det, tog den langsom op mellem Tæerne og hop-
pede nu paa et Ben rundt om Havehjørnet. Her tog han Blom-
sten op, stak den indenfor sin Jakke, nær Hjærtet — eller maa-
ske ogsaa nær Maven, thi han var nu ikke saa nøje inde i Ana-
tomien —, og blev saa ved at gaa udenfor Havehegnet lige til
Mørket faldt paa, i det Haab, at han mulig endnu kunde faa et
Glimt af hende at se. Hun viste sig dog ikke og stakkels Tom
maatte gaa skuffet hjem.
Under Aftensmaaltidet var Tom i en saa løftet Stemning, at
Tanten slet ikke kunde forstaa, hvad der gik af Drengen. Han
tog roligt imod de Skænd, han fik fordi han havde kastet Jord-
klumper efter Sid; han forsøgte at stjæle Sukker lige for Tante
Pollys Øjne og fik sine Knubs derfor, men sagde blot i en blid
Tone: „Tante, Du slaar aldrig Sid, naar han tager Sukker.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tomsevent/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free