Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans meddelelser om Grønland er
merkelige ved sin nøkterne pålitlighet. Av dets
indlandsis har han den første beskrivelse:
“Men når du spurte om landet er tødd eller ikke,
‘eller det er dækt med is som havet, da skal du vite det
‘vist, at det er små stykker av landet som er tødd, men
‘alt det andet er dækt med is, og folket vet ikke om landet
‘er stort eller lite, med det at alle fjeldstrækninger og dalene
‘er dækt med is, så ingen finder vei ind. Men det må nu
‘i virkeligheten være så at det er vei, enten i de dalene
‘som ligger mellem fjeldene, eller langs med strandene,
‘så dyrene kan finde gjennem, for ellers kan ikke dyrene
‘fare dit fra andre land, uten at de finder vei gjennem
‘isen og landet tødd. Men ofte har folk fristet at gå op
‘på landet på de fjeld som er høiest, på forskjellige steder,
‘for at se sig om, og vilde vite om de kunde finde noget
‘som var tødd og bebyggelig på landet, og folk har ikke fundet noget slikt, uten
‘der hvor folk bor nu, og det er litt frem med selve stranden.”
Det er som vi ser, en ytterst træffende skildring av det
mægtige isdække. Han skildrer også klimaet i landet, både det gode
veir som ofte findes om sommeren, og dets barske natur, som gjør
at så lite av landet er beboelig.
Grønlands “Landet er koldt, og jøkelen [d. e. stor-isen eller indlands-isen] har den natur,
jøkel en ‘at han sender fra sig kolde gufs som driver ilingene bort fra ansigtet hans, og han
kuldepol. ‘holder oftest hodet bart over sig. Men ofte får hans nære grander lide for det, med
‘det at alle andre land som ligger i nærheten av ham, de får meget stygveir fra ham,
‘og det kommer ned på dem alt det han kaster av sig med kaldblåst.”
Om end i enkle og hverdagslige ord er jo her i virkeligheten uttrykt
den tanke at Grønland og tilgrænsende strøk er uforholdsmæssig
kolde, og at dette ialfald for en del skyldes Grønlands jøkel som
virker avkjølende (som en anticyklonisk kuldepol). Dette er til en
viss grad rigtig. Ved at gå over Grønland i 1888 fandt vi at det over
indlandsisen ligger en kuldepol [anticyklon] hvorfra kold luft strømmer
ut. Videnskapelig storhet avhænger ikke altid av lærdom eller
skarpsindige lærde kombinationer, den bæres vel så ofte av den sunde sans.
Kongespeilets omtale av Grønlands norrøne indbyggere og deres
liv er tidligere delvis gjengit (s. 212 f.); merkelig nok nævnes ikke
Skrælingene. Av nordlyset har forfatteren en malende skildring,
og forsøker også at forklare dets årsak. Det er, som før nævnt
(s. 406), påfaldende at det omtales som særeget for Grønland, mens
han selvfølgelig har kjendt det vel nok fra Norge.
Kongespeilets verdensopfatning støtter sig på ældre
middelalderske forfattere, særlig Isidor. Jordens sfæriske form og solens
Grønlands
jøkel eller
indlandsis.
Norsk håndskrift av
Gula-tingsloven. 14. årh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
