Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av lande er det væsentlig Irland, Island, og Grønland som
omtales; men det er betegnende for forfatteren, at jo længere han
kommer nord, og bort fra de almindelig kjendte egne, des friere
for alskens fabelagtige tilsætninger biir hans fremstilling. På Irland
er han endnu bundet av tidens overtro, og særlig av prestenes
fabelhistorier om sig selv og sine hellige mænd, og av den engelske
forfatter Giraldus Cambrensis1. På Island biir han som oftest fri
for denne brysomme ballast, og han gir værdifulde oplysninger om
Islands jøkler, om jøkel-laup, om de kokende, springende kilder,
o. s. v. Det kolde klima paa Island mener han skyldes grandskapet
med Grønland, hvorfra det står stor kulde med det at det framom
alle land er dækt med is; derfor har Island så meget is i fjeldene.
Skjønt han tænker sig muligheten av at dets vulkaner skyldes
Helvetes ild, og det således er de dødes virkelige pinested, og at
Helvete derfor ikke er paa Sicilien, som den hellige pave Gregorius
har antat, så har han allikevel en anden og mere rimelig forklaring
av jordskjælvenes og vulkanenes oprindelse. De kan skyldes tomme
ganger og huler i landets grundvold, som enten ved vindens eller
den fnysende sjøs magt kan bli så fuld av vind at de ikke tåler
trykket, og derav kan de sterke jordskjælv komme. Av den sterke
brytning som luften fremkalder i landets grundvold kan den store
ild tændes som bryter frem på forskjellige steder i landet. En må
ikke tro at det er sikkert at det netop forholder sig slik, men en
får heller lægge sammen slike ting til den forklaring en synes
mest tænkelig, for
“det ser vi, at av kraft [afli] kommer al ild. Når det møtes hugg av hård sten Ild kommer
‘og hårdt jern, da kommer det ild av jernet og kraften hvormed de slås mot hver- av kraft
‘andre. Træstykker kan du og gni så længe at det kommer ild av det arbeide som de (arbeide).
‘har. Det hænder og idelig at to vinder reiser sig på hver sin kant, den ene mot den
‘andre, og hvis de møtes i luften, da biir det et hårdt støt, og dette støt gir stor ild fra
‘sig, som sprer sig vidt om i luften,” o. s. v.
Det er en forestilling om sammenhæng mellem arbeide (friktion)
og kraft (bevægelse), og en forklaring av vulkanismens mulige
oprindelse, som må forbause i det 13. årh., og som synes at rykke
forfatteren århundreder frem foran sin tid; der er spirer til
opfatningen av energiens konstans.
1 Hvis prof. Moltke Moe’s opfatning er rigtig, at Kongespeilet, i den form vi
kjender, er en senere omarbeidelse (jfr. s. 467, anm. 2), kan det også tænkes at stykket
om Irland er sat ind av omarbeideren. Om dette er sandsynlig vil antagelig en
indgående undersøkelse av sprogformene kunne avgjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
