Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
indslynget i hverandre, og de var uadskillelige, undtagen nåar «Sang»s
Næse veired andet end Pus.
Saa her idag, da jeg korn paa Kontoret, hvor disse to Venner
sidst var indom sammen for en 5—6 Dage siden og fik sine Klap, og
«Sang» her iforgaars alene med sine kantede Øine, meldte dens Eier
mig, at «Sjåk» var dod.
Hans Røst skjalv. «Sjåk» var hans Ira liden Hvalp af og Fami
liens Yndling, store som smaa, og alle Jagtkameraters ved sin Paa
holdenhed, sit hurtige Drev og sil gjennemkoselige Væsen.
Igaar Ettermiddag fik han spnrgt, at en rød-hvid Harehund laa
død opi Aasen ved et Harespor med en sort-hvid-brun Stover med
lange Ører siddende ved Siden. To Næl ter havde «Sang» holdt
\Tagt over sin dode Ven, der var faldt for ulovlig udlagt Rævegift.
I Mørkningen fandt han sin Hund. «Sang», der forte an, kom
over et Rævespor, dens Sørgetid var over, og ene gled han paa Skierne
frem mellem de tause Graner hen til det opgivne Sted. hvor i Nær
heden Øksehug hørtes. Der laa den som i Sovn, sovnet ind i sin
Herlighed for altid, nu med et sidste Farvel og Tak for Samværet inde
-og ude fra dens Hjem, el Billede fra den store Kirkegaard, hvor saa
mangt og ømt kan times, og hvorfra saa sjelden Bud kommer til os
derudefra, hvor Livet råar.
Saa reded Tømmerhuggeren «Sjak->s Grav, og en tung Skogs
vandring var endt.
Januar 1907.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
