Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Venner.
(T. B.)
Indover Aaserne ved Hurdalen drev en langstrakt mager Støver
I Jag snart paa smaat, snart paa stort Firben.
Sine Kamerater gav den en god Dag, og kom som tiest tilbage
i Hundegaarden qua Rømling.
Jagtiver, Sjel og Seighed var der i den, men Ranglingen Gaard
imellem var gaaet den slig i Blodet, at dens Herre, kjed af det evin
clelige Spurlag, skildle sig ved den, og «Sang» kom til sit nye Hjem
langt, langt fra sine Kamerater.
Dens nye Herre var vel vidende om alle dens Lyder og D.yder,
thi disse var til Punkt og Prikke opgivne og de stemte du ogsaa alle
paa et Håar.
Leiet blev den første Tiden, men da den laa haardt i Baandet,
fik den en Dag slaa Folge med sin nye Kamerat, og det gik bra; men
Dagen efter drog de begge til Skogs, kom hjem til forskjellig Tid
udover Natten og alt syntes saaledes greit fremover, til den gamle
Satan en Stund efter stak Hoven frem og væk var åen, fik fryse
gudsjammerlig til den fandtes sammenrullet i dyb Sovn i et varmt
Venteværelse paa en nærliggende Jernbanestation.
Saa kom den paa en Stortur og lærte der sin nye Kamerat at
kjende ogsaa til Gavns i Maiken, og Venskab knyttedes dem imellem.
Maaske det kom deraf, at dens nye Kamerat aldrig tog igjen med
den, thi Slagsbroder paa sin Hals var «Sang», og de flængede Ører
og Ar talte et tydeligt Sprog herom.
Men i Vildmarken blev den sin Vane tro og lod «Sjåk» greie
Pus, mens den jog paa alt andet og blev væk med sit trange Maal,
nåar Storvildt eller Rovdyr krydsede dens Vei.
De legte som Hvalper disse to Venner, de sov som saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
