Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - IX. Efter Tiuren om Vinteren med Riflen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Alvor. — Glad henter Du begge de skudte Fugle;
den første er en gammel Tiur, Du har truffet den
midt i Vingeknuden, der, hvor Du holdt. Den
anden er en Ungtiur, rimeligt ja, siden den var
tosset nok til at blive siddende, da de øvrige fløi ;
dit første Skud har streifet den i øverste Del af
Brystet tæt ovenfor Vingen, det andet har slaaet
Vingen af paa den. Du ser Dig neppe mæt paa
din vakkre Fangst ! Dog, Dagen er snart svunden ;
Byttet derfor i Skræppen, som blev kjendelig
tung med engang, og tilbage til^dine Ski. Saa en Bid
Mad og en god Hjertestyrkning; Du fortjener en
dobbelt Todtsup idag.
Du føler, at her er intet blivende Sted. Af
tenvinden er skjærende kold, og den isnende Gys
ning, den fremkalder hos Dig, lader Dig knappe
alting godt igjen. Nu Skierne paa, og afsted
gaar det susende ned over Kjølens langsomt hæl
dende Ryg. Fuldmaanen staar- allerede høit paa
Himlen, og det sidste Dagskjær er svundet. Din
Skygge flyver henover Sneen, ligesom forfulgt af
Drevet fra Skierne; saalænge Du er sikker paa
Kursen, og Veien er ren, gaar det uden Stands
nedover. Et Par alvorlige Hop, der paa et hæn
gende Har havde ladet Dig slåa Kulbøtte, minder
Dig om, at Maaneskin og Ski ikke er at spøge
med, og Du begynder at se Dig for. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
