Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - IX. Efter Tiuren om Vinteren med Riflen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
saa ikke dit Bytte falde, thi Røgen stod lige paa
Dig; skulde Du have skudt feil? Sagte gaar Du
henover til den Furu, i hvilken din Fugl sad, og
som Du har mærket Dig, mulig en Efternøler
kan sidde efter. »Der ligger den», udbryder Du
glad ved Synet af den døde Fugl; Du haster hen
til den, — pludselig standser Du; dernede sidder
en af Flokken igjen paa en høi Top og ser sig
forundret omkring efter de forsvundne Kammera
ter, hvis hurtige Flugt den ikke skjønner Aarsa
gen til. «Vi pleie dog at samsnakke, før vi
flytte», taenker den vel; thi ogsaa Tiurerne have sit
Sprog, i hvilket de meddele sig til hverandre,
maa Du tro. Den skudte Fugl faar ligge saa
længe; Du kan ikke komme hen til den, uden
at blotte Dig for den igjensiddende Fugl. Du
drager Dig lidt efter lidt ned over Hældningen,
indtil Du faar en hel Krul af Furuer, der staa no
genlunde tæt, mellem den og Dig. Did naarDu,
men længer kan Du heller ikke komme; Holdet
er drøit, den vender sit Bryst mod Dig, Du faar
sigte paa nedre Del af Halsen. Skuddet falder,
Fuglen letter, — Du har skudt Bom, nei, den
kommer ikke fra Træet, den synker blot midtveis
ned i Furuen og sætter sig paany paa en tyk
Gren. Den vagger frem og tilbage — hurtig nok
et Skud i Geværet — se saa, nu falder den for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
