Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORAAR 143
te ham af Sted, og det lille Menneske løftedes og slyn-
gedes til Siderne, saa Skiene kun strejfvis piskede hen
over Sneen. En Lassoløkke havde snurret sig fast om
Dyrets Takker, og Lappen havde surret den modsatte
Rebende fast om Livet paa sig.
De for ned over Bakken frem over Skoven. Renen
sprang ud over en Skrænt og gav et saadant Ryk i Re-
bet, at Lappen svævede flere Sekunder i Luften som en
Papirsdrage, der stemmes op mod Vinden i Storm.
Lappen skreg og spyttede af Arrigskab, sled og ryk-
kede i Rebet, bremsede og sank i Knæ, satte sig ned
paa Skiene og opgav at gøre Modstand, men skældte og
bandede saa meget desto værre.
Renen vilde intet høre, den havde faaet Øje paa Kam-
meraterne nede i Dalen. Men lige med eet stoppede
den op, som om den havde betænkt sig, og vendte sig
hovedrystende og fnysende mod Skiløberen, der ikke
fik bremset, men rutsehede uden om den med en saadan
Kraft, at baade Lap og Ren tumlede omkuld. Hjorden
nede i Dalen skræmtes op og satte i Galop ind mod
Skoven; og Lappen, der var kommen op, mens Renen
endnu laa sprællende med Benene i Vejret, fik nu en-
delig Magt over Dyret og drev det i jævnt Luntetrav op
mod Teltlejren.
Swonni og jeg havde ligget i Lejren og set paa det
hele; vi holdt Middag og laa nu hver paa sin Side af
Ilden med vor Snadde i Munden. Da den uheldige Ren-
tæmmer naaede op til os, blev han hilst af en saa hjertelig
Latter, at han selv maatte le med. Han havde ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
