Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORAAR
Den strengeste Tid af Vinteren var forbi, og Solen
var allerede begyndt at brænde sorte Huller i det hvide
Landskab. Ved Middagstid paa de varme Dage dryp-
pede det fra de snetunge Grene, og Spætten, som vid-
ste, at det var Varsel om Vaar, hamrede løs paa Stam-
merne af Utaalmodighed og Glæde.
Men Sneen laa endnu mange Ålen over Jorden, og
Frosten spillede Solen fæle Puds, saa snart den blot be-
gyndte at dale; thi det var kun Marts Maaned, den mest
lunefulde af dem alle tolv, og der var endnu langt frem
til Vaaren. Nede i en lille Dal havde der samlet sig
flere Hundrede Rener ; de havde opgivet at sparke Sneen
op for at faa Mos og laa nu bare og dovnede, mætte og
halvslumrende med sløve Øjne. Varmen virkede søvn-
dyssende, man hørte kun Dryp paa Dryp fra Træerne ;
Smaaelvene svedte sig ganske blanke i Solbadet, og den
tøende Sneskorpe knurrede ensformigt hen i Luften;
hele Naturen syntes at puste i Velvære som et stort Dyr,
der har forspist sig.
Men paa een Gang rystedes Stilheden voldsomt op:
af hidsige Hundeglam, og med Kastevindsfart kom en
Lap flyvende frem fra Skoven. En højtakket Ren slæb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
