Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN KULTUR, DER GLEMTES 71
Lappernes Afguder var Atja, Seit og Peive eller Solen.
Atja var Herre over Liv og Død, Helbred øg Syg-
domme. Om hans Skabelse berettes et Sagn:
Der var engang en Pige, der sad under et Træ i Sko-
ven. Der fandt den onde Perkel hende og forførte hende
med List. Pigen blev svanger og fødte en Søn, som al-
tid græd. Den gode Aija kom og tog Barnet med sig op
til Skyerne og spurgte, om det vilde hjælpe sin Fader
eller Moder.
»Moder vil jeg hjælpe, min Fader og hele Troldens
Slægt forfølge!" svarede Barnet.
Dette gør han nu, kløver Bjerge og antænder de
Træer, hvorunder de gemmer sig.
Seiten hersker over alle Dyr, og han giver dem, som
dyrker ham, Lykke til at fange dem.
Solen dyrkedes som Giver af Lys og Varme, som
alle levende Væsners milde Fostermoder. Medens ÅAtja
og Seit havde deres særlige Afgudsbilleder og Offerste-
der, var dette ikke Tilfældet med Solen. Atja’s Alter
var i Reglen i et Pileskuds Afstand fra Teltene, Seiten’s
ved Søernes Bredder og i Fjældes Kløfter. Solofret
bragtes til Atja’s Alter.
Baade i Livet og Døden beherskedes Menneskene af
Guderne. I den himmelske Gud Radien’s Favn laa Men-
neskets Livsaande; naar nogen skulde fødes, sendte
Guden den ned fra Himlen, for at den kunde forene sig
med Fosteret i Moderlivet. Siden blev den overladt til
Madderakka, der sammen med sine tre Døtre: Sarakka,
Uksakka og Juksakka, er Menneskets gode Aander.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
