Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 EN KULTUR, DER GLEMTES
ligesom andre Naturfolk ikke har haft deres Livsan-
skuelser færdigt definerede og ikke heller har forsøgt
at fæstne deres religiøse Forestillinger i noget System.
Deres Tro har ikke altid været overensstemmende i alle
Egne, ja ikke engang hos alle Individer i de samme
Egne, saaledes som Professor Wiklund har paavist.
I en Afhandling fra 1848 lægger en Upsala-Magister,
Jonas Ulrik Grånlund, følgende til Grund for deres
Mytologi :
To Principper, det gode og det onde, begge lige evige,
synes at have samvirket ved Menneskets, Gudernes og
Verdens Skabelse i Lappernes oprindelige Religion.
Derfor er Menneskeskæbnen underkastet en stadig
Vekselvirkning mellem ondt og godt, det, som i egent-
lig Forstand skaber Liv. Og Tilværelsen blev saaledes
ikke saa haard, som den onde Aand helst vilde have
haft den; men heller ikke saa lykkelig, som den gode
Aand tilstræbte.
Der fortælles om, hvorledes disse Aander har kæm-
pet med hinanden, kastet Fjælde paa hinanden og hvirv-
let store Sten i Luften, da de endelig efter Skabelsen fri-
gjorde sig for hinanden.
Den onde Aand kaldte man Perkel, den gode Åija.
Aija synes senere at være overgaaet til en Slags opret-
holdende Midler, der uddeler Belønninger til Menne-
skene for deres Troskab og Straf over deres Synder
mod Guderne. Denne Dommer tænkes siddende i Sky-
erne, hvor han ser og hører alt, ser Menneskenes Øje-
kast, naar de sover, og hører deres Ord, naar de tier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
