Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 74. De gamle Mænds Hævn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
skulde kaste, men tilsidst l>lev han bange og hviskede: »hvor—hvor
— naar?« Nu kastede han, men den Stærke havde imidlertid hort
noget og vendt sig om, derfor forfeilede han denne, og traf Kajakken
lige bag ved Manden. Derpaa skreg hans Ledsager: »husker du ikke
hvad jeg sagde, at du strax skulde kaste, ellers bleve vi begge til
Bytte. Hold nu godt paa din Fangeblære!« Men den anden sagde:
»kast du nu efter ham med din Piil!« Strax fløi Pilen i Luften, gik
først forbi, men vendte sig saa og faldt ned paa den Stærkes Hoved
med et vældigt Knald. Lidt efter blev han stiv og hældede til Siden,
hvorefter den anden tog sit Kastespyd, og der atter hørtes et Pladsk.
Da de havde dræbt ham, reiste de ham op og saae, at Pilen med
det ene Beenstykke havde truffet ham lige midt paa Hovedet, og at
Spidsen blot var trængt ind, uden at komme til Takken. De sagde
nu til hinanden: »hvis vi efterlade ham her, ville hans Efterladte ikke
faae det at vide, lader os slæbe ham derhen.« Derpaa snørede de
den Døde fast til Kajakken og droge afsted med ham ind ad Landet
til, hvorpaa de ogsaa saae Huset og et Menneske, som kom ud,
skyggede for Øinene og saae ud over Havet, og gik ind igjen. Dette var
nemlig den Stærkes Datter, som ikke ventede andre Kajakker, men
saae ud efter Faderens Komme. Lidt efter kom hun atter ud, men
studsede, da Kajakkerne nu allerede vare udenfor Pladsen. Disse
raabte til hende: »saaledes kan man vente det. Da han havde dræbt
vore Sønner, have vi gjort ligesaa ved ham!« I længere Tid stod
Qvinden ganske taus, derpaa sagde hun med sagte Stemme: »lad saa
være! I have handlet rigtigt, han har selv forvoldet det.« Derpaa
tilføiede hun rask: »I skulde stige iland og besøge os.« Hun undredes
nemlig meget ved at see disse gamle Stakler, og vilde ikke troe at
de havde kunnet dræbe hendes vældige Fader. Da hun nu vedblev
at nøde dem til at komme op, og gik ned for at tage imod dem,
hviskede den ene af dem til sin Ledsager: »Siden Faderen har været
saa stærk, kan du troe, at hun heller ikke er opdraget til Ingenting.
Du skal ikke!« Da de nu fjernede sig fra Land kom hun atter heelt
ned til Strandkanten, og vedblev at nøde og trygle dem om at komme
op. Men de frygtede hende, og da de gik længer ud, saae de,
hvorledes hun først tog sin Pels af, derpaa Støvlerne og endelig
Been-klæderne, hvorefter hun ganske nøgen lagde sig paa Ryggen nede ved
Vandet. Da den ene af de Gamle saae dette, begyndte han at smile
og vilde op paa Land. Men hans Ledsager sagde hurtigt: »hvad
eidet, du vil? dersom du gaaer op, lader hun dig ikke leve!« —
hvorpaa han atter standsede; og da de saa gik længer ud, sprang hun
pludselig op og, uden at røre ved Klæderne, gik hun henimod Huset.
Da sagde atter den ene Gamle: »siden hun er saa stærk, vil hun vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
