Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 73. Kulanges Hexeri - 74. De gamle Mænds Hævn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
mede hun op over hele Kroppen. Hendes Mand roede strax hen til
en nærliggende Plads, og hentede en Angakok, med hvem han ankom
om Aftenen. De slukkede Lamperne, og da han havde foretaget sin
Besværgelse udsagde han, at Kulange havde foraarsaget Sygdommen.
Denne tilstod strax: »javel, den hidrører fra mig, her ere Midlerne,
som min Yen gav mig.« Da han nu havde forklaret dem
Sammenhænget, sænkede de Kjødet og Blæren i Havet, men hans Ven
ihjel-sloge de.
74. De gamle Mænds Hævn.
Der boede engang to gamle Mænd sammen i Huus. De havde hver
en Søn, og da Sønnerne begyndte at erhverve for dem, holdt de selv
op med at gaae i Kajak og lagde sig bare efter Vellevnet. Den ene,
som holdt meest af Vellevnet, var snart ganske uden Redskaber, den
anden havde endnu nogle Redskaber liggende ubrugte. Deres Sønner
pleiede baade at gaae ud og komme hjem sammen, og de trodsede de
værste Storme; tilsidst vare Forældrene aldrig mere bekymrede for
dem. Engang da de vare gaaede ud sammen i stille Veir, kom de ikke
tilbage igjen. Der boede nemlig en stærk Mand, som var en Morder;
han havde dræbt dem, da de havde truffet paa ham. De Gamle, som
nu intet mere selv kunde erhverve, levede alene af deres efterladte
Forraad, men de kunde ikke nyde meget, fordi de tænkte paa dem.
Under disse Omstændigheder øvede de sig igjen i Kajakroening, og
da den ene ingen Vaaben havde, lavede han sig en Fuglepiil, paa
hvilken han af Mangel paa Jern satte en Beenspids, og paa Pilen satte
han, af Mangel paa passende Been, et Sælhunderibbeen. En Aften
sagde de: »lader os nu kun drage hen og give os i Vold, vi due dog
ikke mere til noget.« Den næste Morgen tidligt gik de ud tilsøes, og
lidt udenfor de yderste Øer styrede de nordefter, idet de sagde: »siden
han er saa stærk, gaaer han vist langt ud fra Land, lader os roe
udad og see efter ham.« Derpaa roede de tilsøes og tabte snart
Yderøerne næsten af Sigte, derpaa vendte de atter mod Nord, saa at
de kunde skjules ved Solens blændende Skjær paa Vandet. Da de
nu saae sig rigtig om, see der! — saa laa der en stor Kajak lidt
længer nordefter paa Jagt. Derpaa roede de rask ind paa ham fra
Solsiden af. Medens han sad bukket over sin Aare og lod sig drive,
hexede de over ham, og da de kom ham nær, sagde den Vaabenløse
til sin Ledsager: »naar du troer, at du kan naae ham, skal du strax
kaste. Hvis han først opdager os, gjør han os begge til Bytte.«
Derpaa roede denne til, og løftede Harpunen. Den anden ventede at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
