Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. M. J. Monrad f. 1816 — † 1897
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
ANATHON AALL.
H.-F. Kl.
M.s mening om den rette maate at drive sjælestudiet paa uforandret
den samme. Det fremgår utvetydig av den erklæring han selv avgav i
Videnskapsselskapet i et møte i 1885 1. M. fremlægger til trykning et
experimentelt arbeide av S. Thorkelson over tidssansen. Vel finder M.
at arbeidet utmerker sig ved skarpsindighet i anlægget og nøiaktighet
i gjennemførelsen, men han kan dog ikke godkjende hele denne art at
ta de psykologiske problemer op paa. Han erklærer:
Idet jeg herved fremlægger en række av experimenter av cand.
Thorkelson, henhørende til den saakaldte psykofysik, vil jeg ikke
tilbakeholde den bekjendelse, at jeg for min part forholder mig noget
skeptisk med hensyn til det utbytte der av den slags undersøkelser kan
ventes for den egentlige psykologiske videnskap eller til oplysning om
sjælens natur og virkemaate. — M. føier dog til, at man »uten forutfattet
mening maa avvente hvad de kan bringe«. Men han selv ventet sig
ikke noget av dem.
Og saaledes blev det helt tilslut. I sit foredrag »Blik ud i filosofiens
fremtid« (Videnskabsselskabets Forhdl. 1896) uttaler M. sig mismodig
over den retning og de metoder som er raadende inden
sjæleforskningen; selv fagfilosofer »bearbeidet dels fortrinsvis den empiriske
psykologi som etslags aandens naturhistorie eller fysik, hvor de endog
undertiden fra naturvidenskapen vilde laane den experimentelle metode«.
Den empiriske psykologi har trængt de andre filosofiske discipliner
tilside . . . følgen er at filosofien er kommen i en slags babylonisk
fangenskap, »idet den her for en stor del er kommen i naturdyrkelsens
vold«. M.s stemning overfor utviklingens gang glir tilslut over i
moraliserende harme. Mennesket er blit betraktet utelukkende som et
naturvæsen, »hvorav igjen følgen har været en deterministisk, tilsist
materialistisk etik, hvor moralitet og umoralitet kun skal bero paa fysisk sundhet
og sykdom«.
De baner Monrad saa den psykologiske granskning slaa ind paa,
vakte, som vi ser, hans motsigelse, ja fyldte ham med uvilje. Men til
det fag han som lærer i filosofi hadde at repræsentere, hørte ogsaa
videnskapen om sjælslivet. En eller anden slags psykologi maatte han
selv være tilhænger av, talsmand for. Hvorledes ser Monrads psykologi
ut? Han har ydet litet i faget; det synes, som har denne tilhænger av
den absolute filosofi følt at det ikke laa for ham at gi sig noget videre
av med en saadan gjenstand som det menneskelige sjælsliv. Det som
kommer i betraktning er her væsentlig to arbeider. Selskapet for folke-
1 Det følgende er likeledes omtalt i min artikel i Universitetets festskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
