Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. M. J. Monrad f. 1816 — † 1897
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
içi i. No. 3.
PSYKOLOGIENS HISTORIE I NORGE.
41
kymografion, en forbedring av det av Carl Ludwig like i forveien
opfundne apparat1, gjør Boeck her nogen interessante utregninger. Han
refererer undersøkelser over den tid som medgaar til en enkel reaktion
paa et synsindtryk.
Et par aar senere, i 1858, offentliggjorde M. en avhandling i Fichtes
Zeitschr. f. Philos, u. philos. Kritik, 1858 (N. F. bd. 32, 33): »Das Problem der
Philosophie und seine geschichtliche Entwickelung«. Her utkaster han
et billede av den absolute filosofi og dens forhold til alle bevisthetens
ytringsformer; efter det maa enhver empirisk sjælevidenskap svinde ind
til et værdiløst tankefantom, sammenlignet med den rationelle
verdens-psykologi i dens historiske aapenbarelse: »Die Philosophie existirt
erstlich nur als die verborgene, nicht flir sich seyende Seele der
geschicht-lichen Menschheit, dann aber als ihr abgezogenes, scheinbar nur
zu-schauendes Bewusstseyn, um endlich als der wahre beherrschende Geist der
Geschichte wirklich zu werden.«
Imot denne virkelighet stiller G. Th. Fechner i samme aargang av
samme tidsskrift en anden, nemlig en avhandling: »Das psychische
Maass«. Han anviser den psykologiske videnskap en gjenstand, som
hverken er en »skjult, for sig værende sjæl«, eller en »tilskuerbevisthet«,
eller »den sande verdensbeherskende aand«, men likefrem bestemte i
erfaringen givne kjendsgjerninger (indre oplevelser som mennesket har);
han kan henvise til det arbeide han. er ifærd med at utgi (Elemente der
Psychophysik, 1860). Av dette verk, som skulde revolutionere hele den
psykologiske videnskap, gjengir han alt i denne tidsskriftartikel nogen
hovedpunkter (saaledes om den saakaldte Weberske lov) og uttaler den
grundsætning, at det er gjørlig at anvende maal og matematiske metoder
ogsaa paa det sjælelige.
Monrad og Fechner i samme tidsskrift, det er middelalder og nytid
i psykologien, som træffes sammen.
De av Gustav Fechner fremstillete synspunkter, den saakaldte
psykofysik, utviklet sig — særlig gjennem Wilhelm Wundts virksomhet
som gransker og institutbestyrer, og gjennem Georg Elias Müllers
metodiske retledninger — til den mægtige videnskap som er vore
dages experimental-psykologi. Monrad drev det aldrig til at anerkjende
den. Endnu saa sent som omtrent en menneskealder efter at Fechner
hadde offentliggjort sine nye principer for det psykologiske arbeide, er
1 Se C. Ludwig, Lehrbuch der Physiologie des Menschen II, s. 85 fg. Den bruk
Lud-wig gjorde av apparatet, gik ut paa at bestemme tiden for forandringer i
blodtrykket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
