Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Ansigt hendes-? Han havde frygtet for at møde
nogle vilde, magre, halvt fordrejede Træk. Fra
Tid til anden skjød der noget Frygtsomt, uroligt
Stirrende op i hende-3 milde Drømmebslik, og dette
var det eneste Tegn, der for Jagttageren rigt-bede
hendes ejendommelige Sindstilstand. Hun tog et
blaat Silkebaand i Haanden og legede nynnende
med det, hmt bandt det som en Sløife om- sit
Arml»ed, løste det op igjen og snoede det smilende
om sin. Pande. Denne Leg lod til at skaffe hende
meget Behag; thi hun gjentog den i det Uendelige
Omsider trak de fine Bryn sig Umcerkeligt sammen-
det svage N1)n steg atter til Sang, han hørte tyde-
ligt hvert Ord:
,,Jeg lagde mig paa Sengen
og græd saa bitterlig,
og hver en Gang, at Døre11 gik,
jeg troede det var dig! —«
Hiin kom ikke længer i sin Vise. Ørn havde
stille listet sig ind og stod snu uventet ligeoverfor
hende. Hun røbede intet Tegn paa Gjenkjendelse,
ejheller paa Frygt; hun saa blot med en let Fo·r-
undring paa den fremmede Mand, sont vilde hmt
sige: ·»Hvad vil du?«, og saa begyndte hun igjen
at nynne og lege med sit blaa Silkehaand·
Han greb hendes blege Haand, bedækkede den
med Kys, og raabte, fuld af sitrende Ømhed og
Angst: ,,Ja, det er mig! Mig, som du har ventetszzg· · f
saa længe! Kjender du mig ikke?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
