Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Sangen lokkede ham som en Bø11. Han kunde
ikke modstaa længer, men stormede frem og svang
sig, stærk og smidig som han var, med Lethed over
Verandagitteret. Han prøvede Entr6døren. Hvilket
Held, enten det nu skyldtes en Forsommelse eller
det var forsætligt, deri stod aaben! Han listede sig
lydløst ind i Entreen, og derfra, gjennem den lille,
halvmaaneformede Glasrude, keg han ind i Værel-
set. Det var saa enkelt mobleret som muligt med
tykke Tæpper paa Gulvet, men ingen Spejle. Den
venlige Vogterske havde netop forladt det. Frida
var alene. " ·
Hun sad ved et rundt Bord therelsets Midte.
H1in var klædt i den simple, blaa Kjole, som hun
havde baaret sidste Gang han saa hende, hin vaar-
lige, uforglemmelige Stund. Paa-Hovedet bar hun
en falmet Balkrands, hvis hvide Roser stak stærkt af
mod hendes sorte Haar, og om Armene røde Koral-
haand. Paa Bordet foran hende stod et smukt
Schakspil, længer borte laa nogle gamle, brogede
Tøjb’lo·mster, en Bundt Silkebaand i flere Farver,
nogle Rader Vox- og Glasperler og ved Siden der-
af. en i Guldsnit indbnnden Salmebog. For Ojek
blikket var hun beskjæftiget med mekanisk at flytte de
Elfenbens Schakbrikker· Hendes Ansigt var halvt
sænket over Spiller, men nu blev hun tilsyneladende
kjed af dette, styrtede Brikkerne om, fejede dem
raskt sammen, og saa op. Ø1«n troede ikke sit eget
Syn. Var dette noget blege, men sunde Og smilende
M ·.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
