Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
De mere fremragende af herrerne var pre-
senterede — Turen kom nu til damerne.
»Min beste veninde, frøken Aleksandra Ran-
defs . . . Fru Carstens (det er hende, som skriver
de politiske korrespondancer herfra til —bladet,
hviskede hun i Valdemars øre), Frøken Pauline
Sommerfeldt.«
Valdemar havde bukket på en kejtet vis
flere gange. Han følte, hvordan alt blodet steg
ham til hovedet. Nu mønstrede han i al stilhed
damerne. »Frøken Aleksandra« var liden og
vissen, med stor, fornem næse og gult, buklet
hår, smykket med blå bånd. Fru Carstens, bleg
og høi, bar en sort dragt uden pretensioner.
Frøken Sommerfeldt sad i en krog, halvt skjult
bag en palme. Han fik blot et glimt af hende,
Det forekom ham dog, at hun hverken var ung
eller smuk.
»Blir adjunkten længe her?« spurgte fruen
og rullede et cigaret-mundstykke af sølv, en gave
af forfatteren Knap, mellem fingrene. »Ja, De
blir vel ialtfald til februar, til storthingets åbning?
Vi glæder os så allesammen dertil . .. lår er
store sager oppe — Ikke sant, fru Carstens?«
»Jå, jeg skrev netop i mit siste brev —
Med beundrende forventning ser Europa op til
det lille Norge, der ruster sig til en kamp, som —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
