Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I2
og snakkede i munden på hverandre. Fruen
selv var den livligste.
2Må jeg forestille dig en sod ven —
Valdemar Johnsen, adjunkt. Jeg har været så
fri at ta’ ham med... jew ved. jo —«
Fruen tillod ikke doktoren at fortsætte. Hun
vendte sig med sit mest strålende smil mod
Valdemar, hvem hun rakte hånden. »Inderlig
velkommen, hr. adjunkt... Værs’god, tag plads!..
Nei, ikke der — der kan jeg jo ikke se Dem —
her hos mig.« — Hun rykkede tilside i sofaen.
»De har vel hørt nyhederne fra Stockholm?
Landtmannapartiet vinder mere og mere terræn . ..
Men lad mig ikke glemme at forestille Dem for
selskabet —«
Valdemar kastede et blik udover salen. Det
undrede ham, at der var så få damer tilstede.
»Per Løken, vor unge politiker — ja, ham
kender vel adjunkten fra bladene? — Han for-
står såmænd at læse regeringen teksten, hahaha —.
Frederik Knåp, forfatteren. Hans lille skitse
»Dagen derpå« blir netop oversat på tysk ...
Otto Schrøder, maler... Vor store, uforlignelige
Otto — naturligvis impressionist på sin hals
(hun så smilende på malerens elegante skikkelse),
Steinar Rolland, vor fine kritiker . . Vogt Dem
for hans pen... den er skarp. — Marius Borg,
et professoremne —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
