Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vi forandrer vor rute til Godthaab, — Nogle træk af klimatets og sneforholdenes karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
komne tidligere paa sommeren, omkring midtsommerstid,
vilde vi have faaet et udmerket glat og haardt føre,
saaledes som det, vi havde havt i begyndelsen af færden (22de
til 23de august). Nu var der imidlertid ovenpaa denne
haardfrosne sne kommet løs nysne, som var fin og tør
som støv, og som af vinden var pakket sammen til foksne,
hvorpaa, som bekjendt, ski saavelsom kjælker glider traat
og tungt. I den sterke kulde, vi fik, var den ganske
usedvanlig slem, den var, som vi udtrykte os, traa som
sand at trække paa, og den blev værre og værre, jo
længere vi kom ind. Hyppig faldt der ogsaa fin nysne,
hvilket ikke gjorde det bedre. Føret var i virkeligheden saa
tungt, at det var kun med anvendelsen af alle vore kræfter,
at vi stampede os frem; vi maatte tage i, det vi orkede,
for hvert eneste skridt, og det er noget trættende i længden.
Mine dagbogsoptegnelser fra denne tid bærer et
umiskjendeligt præg af, at vi fandt føret slemt; jeg skal som
prøve blot gjengive nogle af dem. Den 1ste september
skriver jeg: «Idag blev føret mer end almindelig traat at
trække paa, der var omtrent 8 eller 9 tommer ny løs
foksne, fin som støv og traa som sand, ovenpaa den skare,
som dækker den gamle ogsaa løse sne, og som er et par
tommer tyk. Ved middagstid, da solen virkede paa sneen,
blev det værre end nogensinde. I fortvilelsen over føret
skruede Sverdrup og jeg staalpladerne af under meierne
paa vor kjælke, da vi mente, at træmeier maatte glide
glattere end staal paa slig sne i kulden. Fordelen var dog
tvilsom. Det var og det blev tungt; det forekommer os
at blive værre og værre for hver dag.» Noget senere
skriver jeg: «Enkelte dage kan føret forbedre sig noget,
men det har altid kort varighed, og efterpaa blir det gjerne
værre end nogensinde. Om nætterne saavel som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
