Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vi forandrer vor rute til Godthaab, — Nogle træk af klimatets og sneforholdenes karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke har forsøgt det, vanskelig kan gjøre sig nogen
forestilling om. Alt var fladt og hvidt som et hav, forvandlet
til sne; om dagen saa vi kun tre ting i denne natur, det
var solen, snefladen og os selv, og vi tog os ud som en
forsvindende liden sort linje, der drog gjennem en eneste
hvid uendelighed; — den samme synskreds overalt, aldrig
et punkt at fæste øiet paa, aldrig et punkt, hvorimod
kursen kunde sættes. Der maatte styres ved at se hyppig
paa kompasset, og man maatte holde retningen saa godt
som muligt ved at give agt paa solen, naar man saa den,
og ved at se tilbage paa de 4 mand, som kom efter, og
paa sine egne spor, om man ikke slog «krumninger paa
halen». Synskreds efter synskreds lagdes bag, stadig kom
man ind i nye, men altid var de de samme. Vi vidste
omtrent, hvor vi var, og vi vidste, at paa lang tid kunde
vi ikke vente nogen forandring.
Snefladen, hvorover vi bevægede os, var omtrent
fuldstændig jevn, kun i ganske svage, lange bølger, som ikke
let kunde sees med øiet, hvælvede den sig fra den ene
kystskraaning til den anden; bølgedalene havde en retning
af omtrent fra syd til nord (retvisende).
Om sneens overflade skriver jeg den 30te august, at
det løse, nyfaldne snelag, som ligger ovenpaa den
fuldstændig haardfrosne, gamle issne, er ikke mer end 4
eller 5 tommer tykt og er jevnt og glat, mens det de
foregaaende dage har været op til en fod og dertil blæst
sammen i fokskavler, hvorpaa kjælkerne gled tungt.
Fra den dag var sneens overflade aldeles glat som et
speil uden anden ujevnhed end de spor, vi selv satte i den.
Vore dagsmarscher var som regel ikke lange, de
dreiede sig mellem 1 og 2 mil. At de sjelden var
længere, kom deraf, at føret omtrent altid var tungt. Var vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
