Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Vor sidste teltplads paa østkysten — første vandring paa indlandsisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremspringende knaus og huggede kraftig løs paa pemmican,
beskøiter og kjødpulver-chokolade.
Men saa begyndte det at regne. Det var ikke fuldt
saa behageligt, heller ikke at mørket tiltog i den grad, at
vi neppe saa mere end et par skridt frem for os. Vi
havde endnu et godt stykke igjen til teltet; altsaa atter
afsted. Vi holdt kurs over isen sydefter langs fjeldet.
Overfladen var her nogenlunde jevn, som den ofte er
langs fast land, hvor isen gjerne ligger stille og er
fastfrossen til bunden og fjeldsiden. Men saa blev skraaningen
saa steil og glat, at det var med nød og neppe vi kunde
hugge os fast i den; for at gjøre det ret hyggeligt, begyndte
der nu ogsaa at optræde mægtige sprækker nedenfor os,
gjennem mørket kunde vi skimte deres sorte afgrunde
rede til at tage os i favn, i det øieblik vi tog et feiltrin,.
eller en fod gled. Fjeldvæggen ovenfor os var saa
stupbrat, at vi ikke kunde komme op der, vi maatte frem,
hvor vi var, og uden uheld naaede vi da et sted, hvor en
berghammer skjød sig ud i ismassen. Mellem bergvæggen
og isen var der her en mer end 20 m. bred og, som det
syntes, bundløs kløft, udenfor i isen skimtedes adskillige
sprækker gjennem mørket; hvor store disse var, kunde
ikke afgjøres, men de var sikkert mer end store nok til at
hefte fremkomsten. Der var ikke andet for end at tage
ind over berget gjennem en dal, vi havde lige ved paa
vestsiden af kløften, komme bagenom berghammeren og
se, om det ikke skulde være mere farbart længere nede.
Det var en sand vederkvægelse atter at gaa over fast
grund og faa godt spændtag for hvert skridt. Trods
styrtregnen, som blødte os gjennem til skindet, tog vi en lang
hvil paa nogle stene; vi vilde vente, til det lysnede, med
atter at gaa ud paa isen. Endelig kom dagen rød og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
