Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Vor sidste teltplads paa østkysten — første vandring paa indlandsisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod høiden skulde være størst sandsynlighed for, at den
snart vilde slutte op; thi saa var det gjerne med de fleste;
men denne gang skulde vi bli grundig narrede. Vi gik
langt og længer end langt, vort fjeld svandt lidt efter lidt
i mørket; men lige bred var og blev sprækken uden broer,
og ikke kunde vi se nogen forandring fremover i mørket.
Men alting har jo en ende, som gutten sagde, han skulde
have ris — — —, og vi kom da tilsidst ogsaa til enden
denne gang. Vi lovede os selv, at dette skulde bli sidste
gang, vi gik oven om, den anden vei bar det da i ethvert
fald nærmere fjeldet, hvor der sikkert maatte være vand
at finde for vore brændende struber. Paa denne maade
kom vi hurtigere frem, og vi havde nu den glæde virkelig
at se maalet vokse i mørket. Vi havde ikke mange
skridtene igjen, da vi foran os øinede en mørk stribe eller
flade paa sneen. Vi troede først, det var en ny spræk,
som skilte os fra maalet; men hvem kan beskrive vor
glæde, da vi opdagede, at det istedenfor var vand,
herligt rindende vand! I en fart fik vi frem trækoppen, og
vi drak, ja vi drak, og vi nød, som kun den kan gjøre,
der har stampet en hel dag gjennem vaad kornsne og
huggeskare til langt paa læggene uden at smage en draabe
af noget slags. Jeg tror neppe, livet har en høiere nydelse
end at faa godt, friskt vand, naar man er færdig at «dø»
af tørst; er det isvand, som her, saa drikker man, til
isningen i tænder og i panden siger stop, saa puste lidt,
og saa drikke igjen. Stille og andægtig suger man det
i sig, forat isningen ikke skal komme for snart. Da vi
nu havde drukket det, vi foreløbig orkede, fyldte vi vor
trækop og vor lommeflaske, gik de par skridt, vi endnu
havde igjen til fjeldvæggen, fandt et godt sæde paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
