- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
210

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Efter at have betalt Regningen, der ved sit rigelige Beløb
godtgjorde Postmesterens Paastand om, at Stedet var uforandret,
vandrede man afsted, og Bonnesens skarpe Blik opdagede meget
snart en skyggefuld Plet, der ligefrem indbød til Hvile. Man
gjorde sig det mageligt, og Samtalen, der ikke havde været
synderlig livlig undervejs, døde snart hen; der indtraadte læn-
gere og længere Pauser, Stemningen blev meget søvnig, og
Jens. der med Forsæt havde lagt sig lidt fra de Andre, listede
sig bort for at begive sig ud paa den paatænkte Expedition,
der ganske vist vilde føre til et gunstigt Resultat. De Andre
mærkede det ikke; en dyb Snorken forkyndte snart, hvad Bon-
nesen tog sig for; Astrup laa paa Ryggen med Hatten over
Ansigtet og spekulerede paa et enormt langt og overmaadø
underholdende Brev, han vilde skrive til sin Kone. saasuart han
kom hjem. thi han var altid naar han havde spist godt, baade
meget kjærlig stemt og udmærket oplagt til at arbejde, kun
Skade, at Omstændighederne i Reglen forbød ham at tage fat
strax, da det ofte bidrog til, at Arbejdet aldrig blev gjort; og
Sinding laa paa Maven og stirrede ned i Græsset, hvor utallige
smaa Insekter smuttede ind og ud, frem og tilbage, tilsynela-
dende uden noget Maal for deres Vandring, hvorfor han fandt
ud af, at det var Lystrejsende, som vare ude at se sig om i
Verden, og navnlig syntes det at bestyrke ham i hans Anta-
gelse, at de alle med største Besvær kravlede op til Toppen
af ethvert Græsstraa for, naar de havde naaet den højeste Spids,
at stille sig et Øjeblik paa Bagbenene og slaa Forbenene sam-
men i Luften, som om de faldt i den største Henrykkelse over
den henrivende Udsigt, og derpaa fare med Tungen ud af
Halsen ned ad det Græsstraa og bestige det næste for at faa
den Udsigt med.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free