- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
209

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

almindelig ubehagelig. Da Glassene vare tømte, henkastede
Sinding let: »Jeg ban egentlig ikke lide Porter; Smagen minder
mig altid saa forbandet om Soya.«
»Soya!« raabte den lille Postmester og slog med Overbe-
visningens Begejstring i Bordet. »Det er rigtigt, det er Soya,
det ligner! det er ogsaa derfor, jeg ikke synes om den . . .
Nu har jeg i tiere Aar spekuleret over, hvad det var, det
smagte som — det er Soya!«
Som sædvanlig ved slige Lejligheder var Bonnesen dukket
ned under Bordet for at lede efter noget, men Løjerne forekom
ham saa kostelige, at han kun kom tilsyne for at styrte ud af
Døren til stor Forbavselse for Astrup og Jens og til ikke
mindre Overraskelse for Opvarteren, der lidt efter traf ham
staaende paa Gangen med Panden mod Væggen, vridende sig
og stampende i Gulvet og paa een Gang hostende, leende og
grædende.
Kaffen var næppe drukken, før Jens rejste sig og til al-
mindelig Forundring bestemt erklærede, at han ikke vilde blive
siddende indespærret her, men vilde ud i det frie. Han var
nemlig meget nedstemt over ikke at have opdaget Spor af Frk.
Søeborg paa deres Tur gjenuem Charlottenlund, og det var nu
hans Agt at gjennemstrejfe Skoven paa kryds og tvers, da han
mere end nogensinde var sikker paa at træffe hende netop denne
Gang. Sinding og Astrup mente, at man gjerne kunde føje
den unge Mand i at spasere lidt omkring, men Bonnesen for-
sikrede højt og hellig, at ingen menneskelig Magt skulde faa
ham til at gaa længere end til den nærmeste Plads, hvor der
var saa meget grønt, at man kunde bilde sig ind, man laa i
Græsset, da han agtede at kaste sig der, ligesaa lang hau
var, og blive liggende der, til de skulde kjøre hjem.
14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free