Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
850
Opstandels e.
Hun lod, som om hun ikke bemærkede hans
fremrakte Haand, og vendte sig uden at række ham sin; thi
det vilde |alde hende vanskeligt at skjule sin indre
Triumf for ham, og hun løb derfor henover Korridorens
Tæpper med raske, lydløse Skridt.
„Hvad gik der vei af hende?, Hvilke Tanker og Fø-:
lelser rørte der sig nu i hende? Vil hun bare stille
mig paa Prøve, eller kan hun virkelig ikke tilgive mig?,
Kan hun virkelig ikke fortælle mig alt, hvad hun tænker
og føler, eller vil hun ikke gjøre det? Er hun endelig
forsonet, eller ^ader hun mig fremdeles?"
Alle disse Spørgsmaal trængte sig i Stilhed ind paa
Nechljudow, uden at han var istand til at finde et
tydeligt Svar paa et eneste et af dem. Et var ham fremfor
alt klart ,— at en synlig Forandring var foregaaet med
hende, at en for hendes Sjæl betydningsfuld Forvandling
fuldbyrdedes i hende, og at denne Forvandling dannede
et stærkt Baand ikke alene mellem ham og hende, men
ogsaa mellem ham og den, i hvis Navn denne Forvandling
foregik. Denne Erkjendelse hensatte ham i en glad, be-:
væget off tillige opløftet Stemning.
Da Masiowa igjen var kommen ind i Sygesalen, hvor
der laa .otte Børn tilsengs, maatte hun paa Søsterens
Befaling rede «op den ene af Sengene paany, og da hun
bøiede sig for at lægge Lagenet tilrette, tabte hun
Ligevægten og var nær faldt. Den lille Gut, som laa der
med ombunden Hals, men som nu var i Bedring, iagttog
hende den hele Tid, og han brast ud i Latter; nu kunde
Masiowa heller ikke holde sig længere; hun satte sig ned
paa Sengen og lo saa høit og smittende, at flere af
Børnene stemte i med, men den gamle Søster brummede
ærgerlig :
„Hvad vrinsker ^u for ? Indbilder du dig noget?
Tror du <at være, hvor du før var, ganske % Gaa og Sent,
Maden til de Syge." Lfebd.ssfeJ mm mm Ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
