Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXVI. Den lille Sværdlilje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 364 -i""
»Er det Jer, Mester ?« sa Gringoire.
Den sorte Skikkelse reiste sig.
»Død og Helvede! I gjør mig rasende,
Gringoire. Vægteren paa St. Gervais-Taarnet har
nylig raabt halv to.«
»Ja,« svarede Gringoire, »det er virkelig
ikke min Skyld, men Nattevagtens. Jeg er netop
i dette Øieblik sluppet løs. Jeg er altid lige ved at
bli hængt. Det er forud bestemt.«
»Du kommer aldrig nærmere ved noget end
lige ved det,« sa den anden. »Men la os nu
skynde os. Ved du Landstrygernes Feltraab?«
»Ja, jeg ved. I kan være ganske rolig.
»Den liHe Sværdlilje«.«
»Godt. Ellers kunde vi ikke naa frem til
Kirken. Landstrygerne spærrer Gaderne.
Heldigvis lader det til, at de har stødt paa
Modstand. Vi kan maaske endnu komme tidsnok.«
»Ja, Mester, men hvordan bommer vi ind
t Kirken?«
»Jeg har Nøglen til Taarnene.«
»Og hvordan slipper vi ud igjen ?«
»Paa Bagsiden af Klosteret er der en liden
Oør, som fører ud til Terrænet og derfra ned til
Floden. Jeg har Nøglen til don, og jeg hai
havt en Baad liggende der siden imorges.«
»Jeg slåp mærkværdig nydelig fra Galgen,«
sa Gringoire.
»Skynd Jer,« sa den anden.
Og saa gik de begge to hurtig i Retning
Rf la Cité.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
