Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Røjt ... - S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Røjt Saad 537
Kaldes saa fordi den opholder sig i
Steenrøiser.
Røjt, Røjte, s., Røde, Forraadnelse.
Røjta, v., røde, bringe Lim el’er
Huder til at røde, ved at sænke dem
ned i Vand. Jydsk røde.
Røjta, v., raadne, blive raaden, blive
ekaldet, fælde Haiarene. Isl. rotna.
Nordtfr. rote. A. S. rotan. Jydsk rye.
Røjtehaar, løse Haiar, som iældes.
Jydsk ryehaar.
Røjta sæg, dovne-, ligge paa Lad
såden.
Røite, s., Forraadnelse. Isl. rotnan.
Røjting [s.], Rødning, den Handling
at lægge Noget i Røde.
Røjt-æg, s , det Æg, som hair ligget
i Reden for at vænne Hønsene til at
værpe der, og som bliver raaden til
b&ge naar Kyllingerne ere udklæk
toede.
Røjv, s., Uld, som plukkes af Faa
rene. Isl. rya, plukke Uld af Faar.
Røiva, v., røre, berøre, bevæge, svø
be, indsvøbe. Isl. hreifa, reifa. Røiva
$æg, røre siilg. Isl. hreifa sér.
Røjva, røva, v., røve, berøve. Lap.
revnet.
Røiva-bån, s., see Reiva-bån.
Røiva-linne, s , see Reiva-linne.
Røivar, s., en Røver. M. reifari,
reyfari. Lap. rewnr. Se. rever. Sy.
rofware.
Røivd, adj., rørt. Isl. hreifdr.
Røivelig, adj., rørig, rask. Isl. hrei
filegr.
Røjve-ull, s., Uld, som plukkes af
Faarenie. Isl. rya, pluMæ Uld af Faar.
See Røjv.
Røk, s., Lugt, god eller slem. Jydsk
ry’,g. See Røik.
Røka, ryka, v., lugte. Jydsk ryge.
Røkta, v., røgte. Isl. rækta.
Røl, s., Stø], Skraal. Jydsk rool,
raal. Isl. rydl. Sy. rydl.
Røla, v., nøle, søle med det man har
at bestille. Isl. rola, gaae sagte.
Røla, v., støje, skraale, vræle. Jydsk
raale, role. Isl. rydla.
Rømd, Rømde, Rymd, s., f., Omfang,
Rum. Sy. rymd.
Rømdafræg, rømelik, adj., rumme
lig. Sy. rymlig. See rumfrceg.
Rømma, see røjma.
Remma, Rømme, Riuma, Rumma,
Rauma, s., suur Fløde. Isl. riomi.
Niordifr. rume. Eng. ream. Lap. nidma,
ViaMe. Sy. Dial. reme.
Rømmekolle, see Filebunke.
Røn, s., Rygte, Ry. Lap. rudn, runa.
See Røjnn, røa.
Rønn, adj., bruges in compositis, og
betegner da Hg, nær ved; f. Ex. nor
rønn, sørønn, ouslrønn, vestrønn, nord
lig, sydlig, østliig, vestlig. Isl. rænn,
lignende, som fører til. [1824].
Rønn, see Røjnn.
Røra, s., Kandt, List. Klæe-røra,
List paa Kstodie.
Røra, røre, v., see røira.
Røring, s., see Røiring.
Rør-ost, s., Ost al suur Melk; af det
Islandske rira, gjøre tynd, fordi den
sure Melk fiortyndes ved at røres vel
om førend den koges til Ost. See
Skjjør-ost.
Rørqval, s., et Slags Hval, Finnefisk.
Isl. reidur, Hunnen af Hvalfisken;
reidarhvalur, en beel Slægt af store
Hvale.
Rørt, adj., see røirt.
Røsse-gouk, Mækkre-gouk, s., Steen
sneppe (Foigl, tringa). [Isl.] hrossa
gaukr, kaklet siaaledes fordi dens Sang
ligner Hestes Vrinsken. Den kaldes
piala Søndmøer: skodde-foll a: Taiage-
Hest (Fole), fiordi den ei gjerne llader
sig høre uden li skodde-veer (taaiget
Veir). I Danmark baldeg den horse-
Røssekat, s., see Røisekat.
Røsselig, adj., stor, stærk, tapper,
rask. Isl. rosklegr. [1824].
Røss-kat, s., see Røisekat.
Røsta-leer, s., see Rista-leer.
Røste, s., et fremstaaende Bryst eller
en skiarp Kandt af et stort Fjeld. Isl.
rost, en Høi, en Bakke. [1824].
Røva, v., bestænke, oversmøre. See
rya.
Røvippa, s., see Ryvippa.
Saa, s., et Kar i Almindelighed, en
Ballie, Vandbøtte. Isl. sår. Lap. mja. sod. Platt. sod. Nordfr. sos. Sy. sod.
Sy. så. Saaøjre, Øret »f et Kar. Sy. Jydsk sod.
såora.
H*
Saad, Sodd, s., Suppe, Sod. Isl. seydr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
