Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Ra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ra — Raanga 525
R.
Ra, adj., been, lige. Rae lejen, den
bene, lige Lefad.
Ra, s., Rad, Række, Orden. A. S.
rceden. Niordfr. rå. Sy. rad.
Raa, s., Vraae, Krog. Isl. rå.
Raa, s., Evne, Kraft, Magt, Raad. Isl.
råd. Lap. rade. Jydsk raad. Æg ska
fudle faa raa me dæg, jeg «kal nok
fiaiae Bugt med Dig. Da var raa fe da,
brugee som et almindeligt Svar, der
indetiolder< en Bekræftelse, hvis Miea;iing
er: ganske vist, eller det forstaaer
sig selv. T. Ex. E dar raa te komma
øve tjoren, er det mueligt, at rejse
over Fjorden? Sy..: Da va raa te da,
o: jo ganske vist. Væra elter staa raa
le, at kunne. E eller staar dar raa te
faa baat hjaa dokka? kan man faae
Baad hos Edier?
Raa, v., evne, magte, vinde, formaae.
Sjæll. raade. Raa me, hiolde w Tømme,
vinde paa. Sjæll. raade med.
Raaa, v., see raada.
Raaå, v., at binde Seilet til Raaen.
Isl. rå.
Raablaut, adv., raa og bled (om
Skind som nyelig er »ftrukket af Crea
tiure). Isl. hråblautr.
Raada, raaa, v., raade, tilskynde,
overtale, regjere. Isl. råda. Lap. rådet.
Raadsdreng, see Raadsmand.
Raads-gjente, Raads-tous, s., et ugift
Frueintimmer, som foresita&er en Land
husholdning.
Raadskaana, Raadskonna, Raads
mand, s., En Kone (Mand), som fører
Opsigt over Huset (især i en offentlig
Stiftelse) eller Husholdningen. Isl.
rådakona, rådskona, en HuushoiMerske,
rådamadr, en Huusiholder.
Raadsmand, s., et Slags Huushov
mester i en Landhuusholdning, dem
fornemste gifte Tjenestekarl paa en
stor Gaard. Isl. rådamadr, rådsmadr,
en Huusbolder, Beistyrer af en Avls
gaiard. Er Pereonen ugift kaldes han
raadsdreng.
Raads-tous, see Raads-gjente.
Raadug, adj., snild, som ikke fattes
Raad, item myndig. Isl. rådugr.
Raa-egg, s., den første uaftrukne Egg
paa skjærende Instrumenter. Sjæl
landsk raae-egg.
Raagjeit, s., en formumniet Person,
som agerer Spøgelse. Cfr. Julabuk.
Raak, s., Hvirvelvind. Isl. roka.
[1824, med spursmaalsteikn framfyre
ordet].
Raak, s., Støj, Bulder, Havets Bru
sen. Lap. ruoi. Isl. rokna-hliod, hæf
tigt SSkriig.
Raak, s., Taage. Isl. hregg. A. S.
raga. Eng. rack, roke. Jydsk raag.
Lap. ruokenes, Viandichinster.
Raak, s., Klapjagt, mange Mends
Jagt etfter vilde Dyr. Isl. reka, jage,
drive.
Raak, s., see Rok.
Raaka. v., a* gjøre Klapjagt efter
vilde Dyr. Isl. hreckia, forjage, for
drive.
Raaka, raakja, v., spytte. Isl. hrcekia,
reka.
Raaka, v., træffe, ramme, møde. Lap.
råket. Svensk råka. Raaka beint, sky
de siklkert.
Raake, s., Spyt. Isl. hråki.
Raakja, v., spytte. Isl. hrækia.
Raakveer, s., see Rokveer.
Raalaus, adj., raadvild, uden Raad.
Isl. rådalaus, rådlaus.
Raalausheit, s., Raadvildhed, Mangel
af Beslutning. Isl. rådaleysi, rådleysa.
Raalæggja, v., raade, overlægge. Isl.
rådleggia.
Raa-mark, s., Jord, som er over
&trøet mied Steen, ovefskyllet af Vand
eller bevoxet med Kratskov, og i saa
dan, Tilsitand ej er dyrkbar.
Raamjølk, s., Raamelk, den første
Melk hos en nybær Koe. [Isl.] hrår,
raae, mjolk, Melk.
Raamosen, adj., gavmild, ødsel. Isl.
ramn, Gavmildhed. Seie raus[t].
Raamule, s., den yderste Ende af en
Skibsraae, eller af Seglet ved Raaens
Ende. Isl råmular (plur.).
Raamus, raamusen, see raust.
Raand, Rond, s., Rand, den yderste
Kant af Noget, en Stribe. Isl. rond.
Lap. rabd, rådde.
Raane, s., Orne. Isl. runi. I Haders
leben: aane.
Raang, rang, adj., vrang, krum, skjæv.
Isl. rångr. Eng. wrong. Raang ej,
falsk Eed. Isl. rångann eid.
Raang, s., det forreste og bagerste
Rum i en Baad. Isl. rangr. Lap. raggo.
Raanga, v., vrænge, krænge. Isl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
