Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligge og vente paa Bør, naar det var stille Vejr
eller Vinden ikke var gunstig, hvad der meget
jævnlig fremhæves i Sagaerne. For øvrigt var
Handelsskibene saavel med Hensyn til deres
Bygningsmaade som til deres Udrustning ikke væsentlig
forskjellige fra Krigsskibene, naar undtages den
mindre Udsmykning og hvad der ellers stod i nøje
Forbindelse med den forskjellige Brug.
Krigsskibene kan inddeles i tre Klasser:
de ældste Vikingeskibe, Langskibene og andre
Krigsskibe.
Som Vikingeskibe brugtes i den ældste Tid
især Asken (askr [1]) og Elliden (elliði [2]), om
hvis Former man ikke har nogen klar Forestilling.
De har dog sandsynligvis lignet de senere
Handelsskibe en hel Del og overvejende været
Sejlskibe, men dog ogsaa været forsynede med en
betydelig Rokraft, langt større end Handelsskibene.
De synes ogsaa at have været temmelig store og
ret sødygtige, da man med dem foretog Togter
til fremmede Lande, i alt Fald med Askene, efter
hvilke de nordiske Vikinger hos fremmede Folkeslag
fik Navnet »Askmænd«.
Langskibene (langskip [3]), synes først at
være komne i Brug i det 10. Aarhundrede.
Deres Hovedsærkjende var, at de var smalle,
men meget lange i Forhold til Bredden, med
høje og spidse Stavne, men temmelig lav
Ræling midtskibs. Skjønt de var forsynede med
Mast og Sejl, var de dog overvejende Rofartøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
