Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
i de store kulturland, og især fra Amerika, men karakteriserer
hans meninger om ekteskapet som bent frem «samfundsoplø-
sende». Av et senere innlegg i «Lillehammer Tilskuer» (20. mars),
ser vi at det er idéer fra «Magnhild» som går igjen i hans fore-
drag: Kvinnens sociale stilling frister henne til å gifte sig for
å forsørges; et sant ekteskap opstod ikke om presten leste over
brudeparet og mange ganger nevnte Guds navn. Kunde man
ikke bære ekteskapet frem uten å gå timelig og evig til grunne,
var det bedre at det blev opløst.
Vinteren 1878 til 79 kaster Bjørnson sig over utenlandsk
litteratur om ekteskaps- og sedelighetsproblemer. I et par høist
interessante brev til Amalie Skram (Kampliv I, s. 16 og 25)
lærer vi å kjenne hans standpunkt fra denne tid. Sannsynligvis
er han nu blitt enda mer ytterliggående enn da han året før
holdt sitt foredrag på Lillehammer. Nu skildrer han den kriste-
lige kjønnsmoral som en farlig og unaturlig lære, laget av sver-
mere: «Denne har skadet verden mere enn alle dens øvrige pla-
ger tilsammen, den er fader til fattigdommen, prostitutionen,
slægtssygdommene, karakterfordærvelsen.». Nu regner han av-
holdenhet som sundhetsfarlig, ikke minst for kvinnen, og en
frisk naturlig hengivelse mellem kjønnene for en umistelig verdi
for kulturlivet: «Sanselighedens kraft er tillige modets, fanta-
slens, farvernes. — —»
Fylt av proselyttens iver doserer han for Amalie Skram hvad
«den fri sædeligheds videnskabsmæn» lærer: «Disse,» sier han,
«vil intet ægteskab have uden det, parterne selv har lyst til
at holde. For dem er hoved-sagen at kvinnen har sædelig kraft
nok til intet barn at sætte in 1 værden, før hun selv helt og
holdent kan ernære det. Først da har hun mannens fulle agtelse.
(Men mællem at avle barn og at pleie omgang skiller de.) —
For at kvinnen skal vinne hin sædelige kraft må hele samfun-
det stå henne åbent jævnsides mannen. Hun må være præst,
dommer, advokat, doktor, håndværker, vekseler, købmand, alt
hvad hun kan og vil.»
Bjørnson ventet sig en kamp på liv og død mellem den
gamle og den nye sedelighetsmoral og mente at det var kvin-
nene som vilde slutte sig til «den fri kjærlighed». «Ti kvinner-
nes frigjørelse hviler her, udelukkende her. Hendes sunhed hvi-
ler også her,» forsikrer han.
Men så inntrer et voldsomt omslag hos den snart 50-årige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
