Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
han mente dermed: vi vinder altid seier i striden. Og nu begyndte
folgende samtale mellem os: «I strider altid bedst!» sa jeg. «Hvor
ledes gik det da til at du blev fanget, Fredag?»
Fredag: «Mit folk allikevel slåa meget.»
Jeg: «Hvorledes slåa? Hvis dit folk slaar dem, hvorledes gik
det da til at du blev fanget?»
Fredag: «De flere end mit folk paa det sted hvor mig var.
De ta en, to, tre og mig. Mit folk slåa dem borte paa det sted
hvor mig ikke var; der mit folk tåge en, to, stor tusend.»
Jeg: «Men hvorfor fridde da ikke dit folk dig ut av dine
fienders hænder?»
Fredag: «De la en, to, tre og mig lope og gaa i kano; mit
folk ikke ha kano dengang.»
Jeg: «Nuvel, Fredag, men hvad gjor dit folk med de mænd
som de tar tilfange. Forer de dem bort og spiser dem, som de
andre gjorde?»
Fredag: «Ja vel, mit folk spise mænd ogsaa, spise op alle.»
Jeg: «Hvor forer de dem hen?»
Fredag: «Gaa til andet sted, hvor de vil.»
Jeg: «Kommer de hit ogsaa?»
Fredag: «Ja vel, komme hit; komme ogsaa andet sted.»
Jeg: «Har du været her med dem?»
Fredag: «Ja, jeg været her.» I det samme pekte han mot
nordvestsiden av oen, som lot til at være deres landingsplads.
Herav skjonte jeg at Fredag hadde været med blandt de vilde
som pleide at lande paa den fjernere liggende del av øen, og just
til samme oiemed som det hvortil han seiv var blit fort hit, nem-
lig til menneskeæteri. Nogen tid efter, da jeg hadde faat mot
til at ta ham med til det sted — det var det samme som jeg før
har omtalt — viste han mig straks stedet, og fortalte mig at han
hadde været der engang da de fortærte tyve mænd, to kvinder og
et barn; han kunde ikke si tyve paa engelsk, men opgav taltet
ved at lægge saa mange stener paa rad og gjorde tegn til at jeg
skulde tælle efter.
Jeg har meddelt denne samtale fordi den tjener til indledning
til det folgende. Efterat jeg nemlig hadde hat denne samtale med
ham, spurte jeg ham hvor langt det var fra vor ø til hin kyst,
og om kanoene ikke ofte blev borte. Hertil svarte han at der ikke
var nogen fare for det; der blev aldrig nogen kanoer borte; men
et stykke ute tilsjos var der en strom, og der blæste altid e n vind
•om morgenen og en anden om eftermiddagen.
Dette mente jeg blot kunde komme av tidevandet som satte
fra eller til land,– men siden lærte jeg at indse at aarsaken var de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
