Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 13. Den lille australier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—400—
betroet mig til Jesfri’s Smith; men han omkom des-
værre ved ulykken·«
»Og du kjendte ingen i dette tog ?«
,,Jngen, herrez men Gud vaager over de smaa børn
og forlader dem aldrigl«
Toline sagde alt dette med en blid, indsmigrende
stemme. Naar han talte om Gud, blev hans ord al-
vorlige, hans øine lyste, og man forstod hele den hen-
givenhed, som fyldte denne lille gutssjaeL Den fromme
begeistring i en saa ung alder er let forklarlig
Dette barn var en af hine unge indfødte, der er
døbt af engelske missionaerer og opdraget af dem i den
metodistiske religions strenge sæder Hans rolige svar,
hans tendre udseende, hans mørke klædedragt gav ham
udseende af en liden geistlig· «
Men hvor skulde har hen gjennem denne ensonnne
egn, og hvorfor havde han forladt Camdenbroen ?
Derom spurgte lady Helena ham-
»Jeg vilde vende tilbage til min ftamme i Lachlan
og gjense mine forældre·«
»Australiere ?« spurgte John Mangles.
«Auftraliere fra Lachlan,« svarede Toline.
»Og dine forældre lever endnu ?« sagde Robert
Grant.
»Ja, broder,« svarede Toline og rakte sin haand·
til den unge Grant, som følte sig hjertelig berørt ved
at blive kaldt broder. Han kyssede den lille vilde-, og
der behøvedes ikke; mere for at gjøre-dem til venner·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
