Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"330
Tillæg II.
Paa Grund af Slægtskabet med Raasjøen kunde det ligge nær at
formode som gammel Form for Rea * R æ r, Gen. *Ræjar. Men herimod
synes Udtalen med e at tale. Derfor synes Navnet Rea at staa i
Aflyds-forhold til Raa-sjøen. Raa- er vel af urnord. *raha-. Re- er maaske
af en urnord. Grundform *reh- (*rehu?) med oprindelig kort e eller
*rih- (*rihu?). Den sidste Opfatning kunde støttes ved glsvensk ri
f. Stang, i nynorske Dialekter Rjaa, Ryaa m. ved Siden af oldn. rå f.
I ethvert Fald synes Navnet Rea at staa i Forbindelse med et Ord,
som har betydet «Grænseskjel».
For Redalen (i Redale 1373), Navnet paa Stokkeelvens Dalføre, passer
den etymologiske Betydning «Grænseelvsdal», da Dalen er paa Grænsen
mellem Biri og "Vardal.
Redalen i Krødsherred har vel sit Navn deraf, at den er yderst i Bygden
paa denne Kant.
Ogsaa ved Redalen i Vevring passer den her begrundede Forklaring
«Grænseelvsdal», da Stedet ligger lige ved Grænsen mod Førde.
S. 189 Reka.
Et fra Rægevig i Sogndal forskjelligt Navn er vistnok Rækkeviken, 2
Tjølling (i Rækauikinnæ RB. 51). Dette indeholder vel Gen. Flt. af
rek n., hvad der driver om (paa Søen).
S. 190 Renna.
Jfr. dansk Rennebæk hos O. Nielsen (Blandinger S. 186), som
sammenligner Rennandi i Sn. Edda. Jfr. ogsaa oldtydsk Rinnebronne
og Rinnenbach Först. Got. rinnö f., «Giessbach».
S. 193 Ringa.
Jfr. oldtydsk R i n c p a c h, Först. 838. Ringdalen i Gran
forklares af A. Kjær i NG. IV, 2 S. 141 snarest af Elvenavnet Rein paa
Grund af den ældste Form Reindallen 1595 og paa Grund af Rennlisengen
(161, 3 Gran) ved samme Bæk.
S. 193 Risa.
Jakobsen (S. 202) jævnfører det shetlandske Elvenavn Ræis-burn.
S. 194 Risk-.
Kunde mulig være en Afledning af oldn. hris n., Kratskov. Usikkert
er det, om Risk- hører sammen med oldtydsk R i s c a h, nu Reisach, som
Forstemann forklarer af angelsachs, rise, Siv.
S. 197 kan tilføies: Rolaana. Ifølge Meddelelse fra Professor Y.
Nielsen Elv i Norangsdalen, Søndmør.
S. 197 † Rongsaa.
Kanske af Raun m. (Rångn), Rognetræ.
S. 198 Rotl.
Rotlungen i Nordmarken kan neppe høre herhen, da en gammel
Lydforbindelse 11 her maatte være bleven til si. Derfor synes t og 1 i dette
Navns gamle Form at have været adskilte.
S. 199 Rotvolla.
Vistnok dannet af et Stedsnavn * Rotvoll (med aabent o i første
Stavelse), hvis første Led mulig indeholder oldn. rot n., Raaddenhed.
S. 199 f. Rugge sæter.
Eller skulde dette høre sammen med de S. 198 nævnte Navne, som
begynder med Rogde ?
S. 200 R under eim.
Første Led Rund, Gen. R u n d a r, stemmer i Form overens med oldn.
H r u n d, nu Runda, 0 paa Søndmør.
S. 200 ? † Ruskedalen.
Ved dette Navn og det dermed sammenstillede svenske Elvenavn
Ruskån og Sjønavnet Rusken fortjener følgende Ord Opmærksomhed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
