Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 267—270. Jordens Figur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.<’
>!
183
Jordens Figur.
forholder sig som Afstanden fra Midftunktet.^ For at Ligcvcegt^
imellem de to Vcedskespiler stal finde Sted, maa altsaa 7^^^
U? 288 l-^""
289’
eller Jordalen maatte vcere mindre end Wqvators Tverlinie,
hvilket Tal angiver Jordens Fladtrykuiug. have vi dog
ikke tagct Hensyn til, at Tyngden ved paa Grnnd af den stprre
Afstand fra Midpunktct bliver mindre end ved hvorved For
skjellen vilde forpges; men paa den anden Side have vi ogsaa
ladet ude af Bctragtning, at Jordens Tcethed tiltagcr ind imod
Midpnnttet, hvilket sees deraf, at lordstorftens Middeltcethcd neppe
er N, medens Jordens Middeltcethed er 5z Gange Bandets.
Fplgcn af denne mod Midten tiltagende Tcethed vilde, som man
let feer, vccre en Formindstclse af Fladtrykningen. Da man imid
lertid ikke kjender den Lov, hvoreftcr Tccthcden tiltager, kan
man ikke med Sikkerhed forndsige, hvor stor Fladtrykningen maa
For at bestemme Jordens Fladtrykmng, har man ftaa mange
Steder maalt Meridiangradernes Lccngder. Ved en Mcridian
grad forstaacr man en Bne af Meridianen saa lang, at Tangen
tcrnc til dens Endepunkter med hinanden danne en Vinkel af en
Grad. Man har derved fundet, at Meridiangraderne ere desto
kortere, jo ncrrmere man kommer til LEqvator, altsaa at Jorden
er stcrrkere krummet eller mere ophpict under LEqvator end ved
Polerne. Ved en Sammenstilling af de tidligere Maalingcr be
regnede Bessel lordcus Fladtrykning til de nyere Maa
linger have givet. omtrent -2
I det Folgeude vil det blive viist, at Peudulet, hvis Sving
ningcrs Varighed beroer paa Tyngdcns Stprrelse, giver et andet
Middel til at bestemme Fladtrykningen. Efter Pendnlforspgene
har man beregnet den til de sidstnccvnte Tal stemme
meget nccr med det ovenfor beregnede Resultat.
Gruudlovene for Omlpbsbevcegelserne opdagedes af H u y g h e n s
fprcnd 1670 og anvendtes af ham, som ovenncevnt, paa Jordens
Fignr. Picard slnttcde af Huyghcns’s Opdagelse, at Pendulet
maatte svinge langsommere under Mqvator (see Lccrcn on: Pen
dnlet), hvilket kort efter bekrccftedes. Newton udviklede sclvstccn
digt sin fuldkomnere Lcrre omtrent paa samme Tid; dcrimod blev
ingen saa omfattende Udmaalinger af Jorden, som fordredes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
