Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. 1870. — Taine — Renan — Flaubert — Dumas — E. og J. de Goncourt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gengive, og der opstaar derved en Kamp, en fortvivlet Anstræn-
gelse for at Ordene kan antage Form og Farve, en Strid mellem
Ordbogen og Paletten–––-.
Flaubert opfinder ikke et nyt Ord, Gautier opfinder kun nogle
faa eller indskrænker sig til at genopfriske gamle Ord. Begge skri-
ver rent: begge respekterer, hvad man kalder Sprogets Aand, det,
vil sige dets Vaner–––-. Alle Stilister før Brødrene Goncourt und-
gaar Gentagelsen af Ord, Kakofonier, Brud paa Ligevægten i Sæt-
ningens Konstruktion, de skriver for Øret. Brødrene Goncourt skri-
ver, i hvert Tilfælde i deres Beskrivelser, kun for Ø jet____ - __
De foragter alt det i Stilen, som ikke taler til Synet og Følelsen."
Det vil sige, at de i deres Stil som i hele deres øvrige digteriske
Virksomhed kæmpede med det umulige, med Eksperimentet, der
hidsede dem og sled dem op. Dette Sprog, i hvilket hvert Ord er
frembragt ad kunstig Vej, er som de meningsløse og sjældne Blom-
ster, der opelskes i et Drivhus’ Varme, kvælende for de sunde
Vækster. Det var i en saadan hed Atmosphære, Brødrene Goncourt’
levede.
Og flyt saa med et vældigt Ryk dette Billede hen i en Tidsalder,
hvor Videnskaben ivrigere og ivrigere arbejder for Klarheden, for
Tilintetgørelsen af alle Gaader, for Forklaringen af alt, hvad der før
havde fremkaldt Overtro og Fantasi, hvor Sandheden og Naturen
bliver Løsenet ikke blot hos Videnskabsmanden og Tænkeren, men
ogsaa for det store Folk, der efter en forfærdelig Krig tvinges til at
aabne Øjnene for Intetheden af Fortidens Drømme og Idealer, flyt
disse ensomme og syge Kunstnere ind i en Generation, der ser
Virkeligheden som et Krav til hver enkelt, Sandheden som en ny
Verden, hvori alle har Lod og Del, flyt Brødrene Goncourt ind i
Tiden efter 1870, for at deres Tragedie kan blive klar. De hørte
Raabet om, at Sandheden skulde siges, og de lyttede til deres eget v
Indre, lød ikke ogsaa dér Fordringen om Sandhed som et Ekko?’
Jo, men en anden Sandhed. Deres Sandhed, det var den om ’dé-
enkelte, forfinede Aander, om de sjældne Tilfælde, om det Vanvid,’-/
der faar alle Nerver til at skælve, saaledes at Mennesket flyttes-/
bort fra Samfundet til Ensomhedens og Tavshedens Rædsel. Det -
var ikke den Sandhed, der er demokratisk, fordi den omfatter alles
Skæbne og forstaas af alle, den, der ikke findes ved et Eksperiment,
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
