Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Francis de Pressensé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
som Rettens Forfægter en sand Calvinist; hans Veltalenheds
Tempel var en Kirke efter Billedstormen, hvor kun
Arkitekturens store Linjer, kun Stræbepiller og nøgne Vægge stod
tilbage.
Under Dreyfussagen var han Medarbejder ved l’Aurore,
skrev sine Artikler lige op ad Clemenceau’s, undertiden saadan,
at de lignede hans, oversatte i et billedløst Sprog, eller skrevne
med venstre Haand som hans med højre. De var dette sidste
i Ordets bogstavelige Mening; thi Pressensé’s højre Haand var
vanskabt og ubrugbar. Der lagdes af Offentligheden først
Mærke dertil, da han under sine Rundrejser i Frankrig for
at forkynde Retfærdighedens Evangelium i Modsætning til
Generalstabens, flere Gange var udsat for grov Overlast af den
ophidsede Folkemængde, og da hans Sekundanter efter den
Udfordring, Maurice Barres sendte ham, nødtes til at gøre
denne hans Invaliditet gældende, hvorpaa Barres frafaldt
Duellen. Det skete ikke paa nogen Opfordring af den tapre
Pres-sensé, som havde foretrukket at lade sig spidde for at gøre
en Undskyldning.
Et var han aldrig, Opportunist. Han gik til det Yderste
af Radikalisme og var urokkelig i sine Tendenser. Det var
en udmærket Egenskab hos ham som Formand for Ligaen,
der varetager Overholdelsen af Menneskerettighederne og atter
og atter faar uretfærdigt Dømtes Sag optaget paany; det var
en mindre tiltalende Egenskab hos ham, naar han stiv og
uimodtagelig for politiske Hensyn, faldt over sine gamle
Forbundsfæller, saa snart de syntes ham at hælde til en eller
anden Mening, han af Doktrin fordømte. Saaledes erklærede
han overfor Picquart som Krigsminister, at Helteglorien var
gaaet af ham (han selv var den første, der havde kaldt Picquart
un héros) og saaledes stemplede han Clemenceau, da denne
var Consejlspræsident, som Overløber til Conservatismen. Da
Clemenceau i Ord, der uheldigvis lød som en ganske
urimelig Beskyldning for Fejghed, mindede Pressensé om alt det
Bryderi, hans bilagte Duel med Barres havde voldt hans
Sekundanter, appellerede Pressensé i smigrende og beundrende
Udtryk til Barres selv, hvem han tidligere havde behandlet
med overdreven Ringeagt, men med hvem han nu forsonedes
imod sine gamle Kampfæller. Barrés tøvede ikke med at give
denne Modstander et velfortjent Vidnesbyrd for Mod.
Pressensé var en Adelsmand af Jakobinertypen, en stiv og
strunk Politiker, der troede paa sit Parti og paa dets Lære,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
