Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Francis de Pressensé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
ham, var i hine Kampaar vistnok Picquarts ildfuldeste
Beundrer.
Han hørte til den bekendte protestantiske Familie, hvis
mest ansete Medlem var den Edmond de Pressensé, der fik
sin Dannelse hos den berømte Schweizer Vinet, som ogsaa
paavirkede Sainte-Beuve saa stærkt og som grundede en Frikirke
i Paris. Denne døde som uafsættelig Senator. Hans Søn
Francis de Pressensé (født 1853) havde i Et og Alt bevaret
Hugue-not-Præget; han udmærkede sig ved Djærvhed, Stridslyst, en
simpel og stolt, men trodsende Kraft.
Han var frivillig Soldat i 1870 og brugtes paa Grund af sit
gode Tysk jævnlig som Parlamentær, blev derefter ansat i
Udenrigsministeriet og gik som Diplomat til Konstantinopel
og Washington, blev ved sin Tilbagekomst Journalist, mest
bekendt som Medarbejder ved Le Temps for Udenrigspolitiken.
Som Deputeret (fra 1902) var han den første, der foreslog
Adskillelsen af Kirkerne og Staten.
Havde man blot en enkelt Gang hørt ham tale offentligt,
kendte man ham helt. Han stod, i Modsætning til hans Ven
Jaurés, der gerne farer frem og tilbage paa Tribunen, lige op
og ned, holdt sine Hænder stille, talte uden ligefremme
Henvendelser til sine Tilhørere, appellerede ikke til deres Følelser
eller Lidenskaber, kun sagligt til deres Retssans. Han
meddelte Kendsgerning efter Kendsgerning og forklarede dem.
Hans Herredømme over Sproget, hans Snille i dets Brug var
saa stort, at han aldrig søgte efter Ord, hvor hurtigt han end
talte — og al hans Tale var Improvisation — aldrig blev
staaende ved en Forsætning uden Eftersætning, hvor skødesløst
han end slyngede den ud. I Modsætning til andre franske
Talere standsede han ikke endog blot et halvt Minut, naar
han havde sagt noget særlig kraftigt eller slaaende. Han gav
ikke Bifaldet nogen Tid til at falde ind, talte hen derover
uden nogen Blinken dertil eller nogen Pavse. Han syntes slet
ikke at være sig Bifaldet bevidst.
Protestanterne i Frankrig er noget højst forskelligt fra, hvad
de er i Norden. Protestantismen betegner i Frankrig ikke en
kirkelig Lære, men et strengt oppositionelt Temperament. Saa
yderliggaaende Jaurés som socialistisk Fører end er, hans
Veltalenhed er katolsk, ikke protestantisk. Den minder om
Jesuiternes overstrømmende Veltalenhed i Neapels Kirker, naar
Pateren gaar op og ned og standser for at sende en
Lavastrøm af opflammende eller malende Ord ud over den lyttende
Menighed. Men Pressensé var som Socialist, som Fritænker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
