Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - William Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Frank Harris er den mest muskuløse Kritiker i engelsk
Literatur; han er et saadant Indbegreb af mandlige
Egenskaber, at han stadigt fremstiller sig som Hannen, der finder
Kvindagtighed og Svaghed hos andre Skribenter, endog hos
dem, han selv sætter højt.
Han mistænker Shakespeare for ikke at have duet til at
slaa fra sig. Ledet af et Instinkt, der forekommer ham selv
ufejlbart som Trækfuglens, finder han Shakespeares
hemmeligste Svagheder. Saaledes beviser han, at Shakespeare
øjensynligt af Umandighed, fordi han ikke forstod at bruge sine Næver,
lod sig tvinge til at opgive den Kvinde, han vilde gifte sig
med, for at ægte Anne Hathaway, hvem han blot vilde være
fri for. Der findes nemlig i Biskoppen af Worcesters Register
for 27. November 1582 en Bevilling for William Shakespeare
til Giftermaal med Anne Whateley fra Temple Graftan. Dagen
efter giftede William Shakespeare sig imidlertid med Anne
Hathaway. Er det da ikke klart som Dagen, at samme
William Shakespeare ved Trusler om korporlig Tugtelse lod sig
tvinge til det sidste Ægteskab?
Man skulde tro, enhver Uhildet kunde se, at den William,
der ægtede Anne Hathaway den 28., ikke var den samme, som
den 27. løste Bevilling til Giftermaal med Anne Whateley.
Efter Harris’s Grundopfattelse var Shakespeares Væsen
imidlertid helt igennem kvindagtigt. I Hamlets og Macbeths
Betænkeligheder ved at begaa Drab ser han talende Vidnesbyrd
om Digterens Blødhed. Han anklager ham for at gyse tilbage
for Grusomheder som en Kvinde. Naar i Titus Andronicus
Misgerning hobes paa Misgerning, naar i Tragedierne jævnligt
Sejrherren betræder Scenen med den Dræbtes afhuggede
Hoved i Haanden, naar Henrik den Femte paabyder alle
Krigsfangers Drab, naar i Lear Glosters Øjne rives ud, saa er dette
ikke nok for Kritikerens strenge Manddom.
Som bekendt er Ordet gentle (elskværdig, blid) den stadigt
tilbagevendende Betegnelse for Shakespeare under hans
Levetid. Kritikeren anvender dette Ord en Snes Gange i halvt
foragtelig Tone. Han forsikrer, at aldrig er Tegningen af en
virkelig Mand lykkedes for Shakespeare. Kun de Svage, de
Nervøse, de Ubesluttede, Drømmerne er mesterligt fremstilte.
Hvor Digteren nu og da virkelig giver en mandig Skikkelse,
skal han skylde sine Forgængere eller Krøniken den.
Henry Percy er vel Mønsterbilledet paa en Helt. Men
næsten intet fandtes om ham i Kilderne. Det er ganske
umuligt at føre denne Skikkelse tilbage til nogen tidligere Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
