Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 320
Om J. Stuart Mills logik.
Schellings og Hegels systemer; men en antagelse, der er
mere blottet for bevis, skulde man neppe kunne fremføre.
Heller ikke kan man lettelig tænke sig, hvad slags bevis
man skulde kunne faa herfor, medmindre man fik en
aabenbarede fra oven1).
Vi ser saaledes, at Mills indrømmelse af, at
bevidsthedens umiddelbare udsagn absolut maa staa tiltroende,
egentlig ikke gaar længere end dertil, at vor bevidstheds
udsagn om, at vi har sansninger, og om disse faktiske
sansningers art, er absolut vis. Dette udsagn staar fast og kan
ikke betvivles. Men skulde vor bevidsthed som saadan tillige
indeholde noget om, at kun sansninger af en vis art er
mulige, eller om, at kun ting af en vis beskaffenhed kan
eksistere, medens andre ikke kan forekomme, saa ophører
dette udsagns absolute vished.
Med hensyn til modsigelsens grundsætning (principium
contradictionis), der udsiger, at to kontradiktoriske udsagn
ikke begge kunne være sande, vil Mill altsaa ikke afgjøre,
om den er en apriorisk sandhed eller kun en
erfarings-sandhed. Hans tilbageholdenhed paa dette punkt staar,
som vi har seet, i strid med det ræsonnement, han fører
paa andre steder. Den første sætning i hans
erkjendelses-theori er jo, at alle aksiomer er generalisationer fra
erfaringen. I Logiken er da Mill ogsaa ganske paa det rene
med, at modsigelsens grundsætning er en af vore første
generalisationer fra erfaringen. Vi finder, at lys og mørke,
lyd og stilhed, bevægelse og hvile o. s. v. er fænomener,
som er skilte fra hverandre. Hvert positivt fænomen og
det tilsvarende negative staar i skarp og tydelig
modsætning til hinanden, og det ene er altid fraværende, hvor
det andet er nærværende’2).
Det er heller ikke let at indse, hvorfor Mill her skulde
]) Ex. 85. 3) Logic 321.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
