- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
266

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 266 —

hurtigsejlende Skib, vel rustet og med
seks Malmkaronader paa hver Side.
Kahytterne vare meget smukke og
rummelige, indlagte med Valbirk og
med forgyldte Lister.

«Den vil kunne bruges,» tænkte
Jack; «med et Par lange nipundiger,
fyrretyve Mand og seks Drenge vil
jeg kunne udrette en hel Del med
den.» Derpaa gik han og Mesty i
Land igen og vendte tilbage til
Forrest-Hill for at spise til Middag,
hvorefter han bad Mr. Hanson om at
tage med til Portsmouth og byde paa
Skibet, da han ønskede at købe det.
Dette var om Mandagen, og om
Onsdagen købte Mr. Hanson det, som
det laa, for 1750 Pund Sterling, det
vil sige omtrent det halve af, hvad
det var værd.

Imidlertid havde Dr. Middleton
tænkt meget alvorligt over Jacks Plan;
han kunde ikke have noget at
indvende imod den, naar hans Myndling
blot var stadig og fornuftig; men
ganske vist var det jo ikke i nogen
af disse Egenskaber, at Jack havde
sin Styrke. Han besluttede sig
derfor til at se sig om efter en dygtig
og besindig Søofficer og gjorde det
til en ufravigelig Betingelse, at vor
Helt skulde modtage denne som
næstkommanderende.

Da Skibet var købt, meddelte han
Jack dette sit Ønske; thi, som han
bemærkede, det var hans Pligt som
Formynder at bruge denne
Forsigtighed, og vor Helt, der følte sig meget
taknemlig over for Dr. Middleton,
samtykkede ogsaa "straks.

«Men sørg endelig for, Doktor,
at det bliver en god Navigator; thi
skønt jeg til Nød kan tage mit Bestik,
vil jeg hellere betro det til en mere
erfaren Mand, da jeg nu saa længe
har været ude af Øvelsen.»

Alle fik nu travlt. Jack og Mesty
tog til Portsmouth for at udruste
Skibet, og de bød Hververne tre
Guinear for hver dygtig Matros, de kunde
skaffe. Mr. Hanson satte sig i Be-

vægelse for at faa Skibet erklæret for
engelsk Ejendom og skaffe et
Kaperbrev, og Dr. Middleton var om sig
for at finde en god Sø-Goldamme.
Jack fik dog ogsaa Tid til at skrive
til Don Philip og Agnes, hvem han
meddelte sin Faders Død og indviede
i sine Planer.

Da seks Uger vare gaaede, var alt
rede, og Skøonnertbriggen, der var
bleven erklæret for engelsk Ejendom
og havde faaet sit Kaperbrev under
Navnet Rebiera, løb ud af Havnen
og ankrede paa Spithead. Dr.
Middleton havde, som han antog, faaet fat
i en Person, der egnede sig
udmærket til at sejle med Jack og passe
paa ham, og vor Helt og Mesty gik
om Bord efter at have sagt Doktoren
og Sagføreren Farvel, hvorefter disse
foreløbig ikke havde andet at gøre
end at betale Regningerne.

Dr. Middleton havde en god Ven,
en forhenværende Proviantforvalter, der
nu levede i Southsea, og det var ham,
der havde givet ham Anvisning paa
den ovenomtalte Person. Denne bar
Navnet Oxbelly, og ham tillige med
de Matroser, der vare komne om Bord,
modtog vor Helt ved hans Ankomst
som deres Kaptajn og Skibsejer,

Der var en himmelvid Forskel
mellem vor raske, flotte og velskabte
Helt, der var iført en blaa Kjole,
som paa det nærmeste lignede den
nuværende Yachtklub-Uniform, og saa
hans næstkommanderende, der
slentrede hen til Falderebet for at
modtage ham.

Han var en meget undersætsig
Mand med en stærkt fremstaaende
Mave. Hans Skuldre og Arme vare
alt for korte til Kroppen, og hans store
Hænder lignede nærmest en Isbjørns
Laller. Hans Benklæder vare meget
vide; paa Fødderne bar han Sko med
Spænder, og paa Hovedet en
Fouragerhue, Han saa ud til at være
mellem halvtreds og tresindstyve Aar,
hans Isse var ganske skallet, og hans
Skæg meget tyndt, Hans Ansigtsfarve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free