Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 208 —
«Ja, men jeg har en anden
Bemærkning at gøre, som er af mere
Betydning. Han er jo nær beslægtet
med Agnes, og kommer hans Blod
paa dine Hænder, saa kan du være
vis paa, at dette, om han end aldrig
har fortjent det saa godt, vil blive
gjort til en Hindring for eders
Forening. Tænk paa det.»
Jack tænkte sig lidt om.
«Og lad mig saa slaa Hovedet
paa Sømmet ved en sidste
Bemærkning: Du vil gøre mig en meget
stor Tjeneste ved at overlade ham til
mig.»
«Ja, den største, jeg nogen Sinde
vil kunne vise dig,» svarede Jack,
«og du bør være mig evig taknemlig
derfor. «
«Jeg haaber ogsaa at gøre mig
dig evig forbunden,» svarede
Gascoigne.
Naar Søfolk berede sig til et Slag,
regne de gerne med det samme efter,
hvor stor deres Andel af Prisepengene
kan blive, saa at de, før der løsnes
et Skud, ere paa det rene hermed,
og i dette Tilfælde lod det til, at
vore to Kadetter gjorde det samme.
Da Jack endelig havde givet efter
for Gascoigne, begav han sig hen til
det Gæstgiversted, hvor Don Silvio
havde sagt, han boede, sendte sit
Kort op med en Opvarter og gik
selv bag efter denne. Opvarteren
aabnede Døren og præsenterede Kortet.
«Godt,» sagde Don Silvio, «De
kan gaa ned og bede ham komme
herop. »
Da Jack hørte dette, ventede han
ikke, men traadte ind med det samme
og bemærkede da, at Don Silvio hurtig
skjulte en Slibesten, paa hvilken han
havde hvæsset en tveægget Stilet.
Sicilianeren traadte ham straks i Møde
og bød ham med stor Hjertelighed
Haanden; men Jack maalte ham med
et udfordrende Blik og sagde: «Don
Silvio, vi kende Dem; jeg er
kommen for paa min Vens Vegne at
fordre Oprejsning af Dem. Strengt
taget har De ikke fortjent, at vi
indlade os i en aaben og ærlig Kamp
med Dem, men vor Harme over Deres
gentagne Attentater mod Don Rebiera
bringer os dog til at tilbyde Dem en
Duel, og skulde De slippe levende
fra min Ven, vil De bagefter faa
med mig at gøre. De kan i det hele
taget prise Dem lykkelig, Don Silvio;
thi det er dog bedre at dø for en
Gentlemans Haand end i Galgen.»
«Don Silvio blev ganske gulbleg
i Ansigtet, uvilkaarlig greb hans Haand
ind paa Barmen efter Stiletten, men
denne var bleven liggende paa Bordet.
Endelig svarede han: «Nu — lad det
kun blive saadan — jeg vil efter en
Times Frist møde Dem, hvor og naar
De selv vil bestemme. »
Jack opgav ham Tiden og Stedet
og gik sin Vej. Han og Gascoigne
skyndte sig derefter hen til en Officer,
som de vare godt kendte med, og
efter at have forsynet dem med de
nødvendige Skydevaaben begav de
sig hen til det opgivne Sted, hvor
de ankom noget før Tiden. De
ventede paa Don Silvio i over en halv
Time, men han lod sig ikke se,
«Han er stukken af,» sagde
Gascoigne, «Skurken er sluppen fra os.»
De ventede endnu en halv Time,
men deres Modstander lod sig endnu
ikke se, derimod kom en af
Guvernørens Adjutanter hen imod dem,
«Der have vi Atkins,» sagde Jack,
«det var uheldigt — dog, han vil vel
ikke blande sig i Sagen.»
«Mine Herrer,» sagde Atkins, idet
han med stor Højtidelighed hilste paa
dem. «Guvernøren vil meget gerne
tale med Dem begge.»
«Vi kunne ikke godt komme straks;
men om en halv Time skulle vi være
der.»
«De maa være der begge to, inden
der er gaaet tre Minutter. Undskyld
mig, men mine Ordrer ere meget
bestemte, og for at være sikker paa at
faa dem udførte har jeg en Korporal
og en Deling Soldater bag ved Muren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
