Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OT —
nogle fra Palermo ankomne Breve ind
til ham, Det var Svar paa nogle,
som Jack havde skrevet efter sin
Ankomst til Malta: nogle faa Linier fra
Don Rebiera, et lille Brev fra Agnes
og et meget langt og udførligt fra
hans gode Ven Don Philip, der
underrettede ham om, at hele Familien
befandt sig i bedste Velgaaende, og
bevidnede ham deres uforandrede
Taknemlighed og Venskab. Agnes var
ham lige saa hengiven som før. Han
havde ifølge sit Løfte til Jack talt
alvorligt og ofte med sine Forældre
om deres Kærlighed, De havde
ogsaa først givet deres Minde til
Forbindelsen, men kort efter taget det
tilbage igen, fordi Pater Thomas,
deres Skriftefader, ikke vilde høre
noget om, at Agnes giftede sig med
en Kætter. Imidlertid forsikrede han,
at denne Modstand nok skulde blive
overvunden ved Hjælp af ham og
hans Broder, der fuldt og fast havde
besluttet, at deres Ven og deres Søster
ikke skulde blive ulykkelige for en
saadan Ubetydeligheds Skyld. Den
sidste Del af Brevet indeholdt en
Meddelelse, der var lige saa vigtig,
den nemlig, at Don Silvio atter havde
stræbt deres Fader efter Livet og
vilde have opnaaet sin onde Hensigt,
hvis ikke Fader Thomas, som var til
Stede, havde kastet sig imellem dem.
I sit Raseri havde Don Silvio da
brugt Kaarden mod Skriftefaderen,
men det Saar, denne havde faaet,
var dog ikke farligt. Som Følge
heraf var al Overbærenhed nu
ophørt, øg Øvrigheden lod søge efter
ham for at faa ham straffet for
Mordforsøg og Helligbrøde. Hidtil havde
man dog ikke kunnet finde ham, og
man formodede, at han med en
Speronare var flygtet til Malta.
Saaledes var Brevets Indhold, der
straks blev meddelt Guvernøren og
Kaptajn Wilson, da Jack traf dem ved
Frokosten.
«Nu vel, den Sag maa vi da se
at undersøge nærmere,» bemærkede
Guvernøren, som derefter spurgte om,
hvad andet der stod i Brevene,
Jack og Gascoigne havde ingen
Ro paa sig, før Frokosten var forbi,
og de kunde komme af Sted. Nogle
faa Minutter efter rejste Kaptajn
Wilson sig ogsaa for at gaa om Bord.
Først sendte han dog Bud efter dem;
men de vare intet Steds at finde.
«Jeg forstaar det godt alt sammen,
Wilson,» sagde Guvernøren.
«Overlad dem blot til mig, gaa kun om
Bord og vær ganske rolig.»
Imidlertid havde vore to Kadetter
taget deres Hatte og vare gaaede
op til Batteriets Brystværn, hvor de
ikke vare udsatte for at blive
afbrudte.
«Naa, Gascoigne,» sagde Jack,
«du kan vel nok tænkte dig, hvad
jeg har i Sinde — jeg maa skyde
den Skurk ned endnu til Morgen, og
det er af den Grund, jeg gik med
dig herop. »
«Der er blot den lille
Uoverensstemmelse imellem os,» sagde
Gascoigne, «at det bliver mig, der skal
skyde ham, og ikke dig; han tilhører
mig, for det var mig, der opdagede
ham. »
«Den Sag maa vi drøfte
nærmere,» svarede Jack, «thi han har
stræbt den efter Livet, der, om Gud
vil, skal være min Svigerfader, og
derfor har jeg det første Krav paa
ham. »
«Nej, undskyld, Jack, han er min,
for jeg opdagede ham. Lad mig
belyse det ved et Eksempel: Lad os
sige, at en Mand, som gaar nogle
Skridt foran en anden, finder en Pung
paa Vejen, hvad Krav kan denne
anden saa have paa den. Nej, det
var mig, der fandt ham, og ikke dig.»
«Det kan alt sammen være meget
godt, Gascoigne; men sæt nu, at den
Pung, du tog op, var min, saa har
jeg dog Ret til den, selv om det er
dig, som har fundet den. Nej, det
er mig, der har Ret til den Fugl, og
ikke dig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
