Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skade, Men i den sidste ’Tid havde
de hørt op med Skydningen, fordi de
havde opbrugt deres Ammunition, og det
lod næsten til, at de helt havde glemt
Skibets Nærværelse; thi de tog nu ikke
mindste Notits af det.
Men Jack havde nu engang
besluttet, at selv om de skulde vente
der et Aar, saa skulde det blive
Oprørerne, der kom til at gøre det første
Skridt; og da han nu havde noget at
beskæftige sig med, gik Tiden meget
behageligt, og Dagene fløj saa hastig,
i
at der var gaaet hele to Maaneder,
inden han tænkte paa det.
En Aften, da de sad nede i
Kahytten, thi Aftenerne vare nu blevne
meget kolde, spurgte Jack Mesty, om
han havde noget imod at fortælle
ham sit Livs Hændelser. Mesty
svarede, at hvis Jack havde Lyst til at
høre dem, skulde han gerne fortælle,
og efter at Jack havde nikket
bejaende, fortalte da Negeren det, som
vi skulle meddele i det følgende
Kapitel.
ER
FEMTENDE "KAPITEE
I hvilket Mytteriet ligesom en Ildløs standses af Mangel paa Brændsel og af ingen Mangel
paa Vand,
idtil have vi ladet Negeren
tale sit eget Pluddervælsk,
men da vi antage, at dette
i den lange Fortælling, der
nu forestaar, vil trætte Læseren, ville
vi gengive hans Fortælling paa
almindeligt Sprog, og kun gengive de
Samtaler, der afbrød Fortællingen, i hans
ejendommelige Dialekt.
«Det første, jeg husker,» sagde
Mesty, «er, at jeg blev baaren paa
Skulderen af en Mand, hvis Hoved jeg
omklamrede med mine Hænder, medens
jeg lod mine Ben hænge og dingle
foran.
Alle Mennesker plejede at se paa
mig og gaa af Vejen for mig, naar jeg
saaledes red igennem Byen og over
Torvet, saa belæsset med Guldsmykker,
at jeg ikke kunde udholde at bære
dem, men var glad, naar Kvinderne
tog dem af mig; men da jeg blev
ældre, blev jeg stolt af dem, fordi jeg
nu vidste, at jeg var en Konges Søn.
Jeg førte en lykkelig Tilværelse. Jeg
bestilte ikke andet end at skyde med
min Bue og lege med en lille Sabel,
som man lærte mig at hugge med, og
de store Høvdinger, der vare i min
Faders "Tjeneste, viste mig, hvorledes
jeg skulde dræbe mine Fjender.
Undertiden laa jeg under de
skyggefulde Træer, og undertiden løb jeg og
legede inde hos Kvinderne, som tilhørte
min Fader, men undertiden var jeg
ogsaa hos ham og legede med
Hovedskaller samt gentog Navnene paa dem,
de havde tilhørt; thi i det Land, hvor
jeg er fra, opbevarer man de dræbte
Fjenders Hovedskaller som Sejrstrofæer.
Da jeg blev ældre, gjorde jeg alt,
hvad jeg havde Lyst til; jeg slog
Kvinderne og Slaverne, og jeg tror ogsaa
nok, at jeg dræbte nogle af disse sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
