Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig føl’ — mig føl’, hvad mig vær’,»
vedblev Mesty og slog sig for Brystet.
«Mig føl’ det her — mig føl’ det for
først? Gang, siden mig forlod mit Land,
mig føl’, mig vær’ noget. Men, Massa
Easy, mig elsk’ min Ven, li’esaa meget
som mig had’ min Fjend’Y — og Dem
aldrig skal lyster mig — mig vær’ for
stolt til at tillad” det — fordi, Massa
Easy, mig vær’ en Mand — og engang
mig vær’ en Prins.»
Endskønt Mesty maaske ikke halvt
saa godt ved sine Ord som ved sit
Udtryk forklarede den overstrømmende
Følelse, som opfyldte hans Hjerte, saa
forstod Jack den dog fuldt ud. Han
rakte Negeren Haanden og sagde:
«Mesty, at du har været Prins, det
bryder jeg mig kun lidt om, endskønt
jeg ikke tvivler paa, det er sandt, fordi
jeg anser dig for ude af Stand til at
lyve. Men du er tillige en Mand, og
jeg respekterer dig -— nej, jeg elsker
dig som en Ven, og med min gode
Vilje skulle vi ikke skilles igen.»
Mesty tog den Haand, der blev
tilbudt ham. Det var det første
Fredstilbud, der var bleven ham gjort, siden
han med Vold var bleven revet bort
fra sit Fædreland, den første
Anerkendelse, den første Velkomst, ja, maaske
den første Erkendelse af, at han ikke
var et underordnet Væsen. Han
trykkede den i Tavshed; thi han kunde
ikke tale; men hvis de Følelser, der i
dette Øjeblik sammensnørede Negerens
Strube, kunde være bleven lagte
synlige frem for Skeptikerne, da vilde de
være blevne nødte til at tilstaa, at de
ikke alene vilde have gjort en Prins,
men ogsaa en Kristen Ære. Mesty
var saa angreben af det forefaldne, at
han, da han havde sluppet vor Helts
Haand, straks gik ned i Kahytten, da
det var ham umuligt at fortsætte
Samtalen, der da heller ikke blev optagen
før næste Morgen.
«Hvad er din Mening, Mesty? Sig
mig den, og jeg vil rette mig efter
den, »
«Da vil mig sig”? Dem, Sir, at mig
syn’s det vær’ rigtigst, at dem
Oprørere først komm’ og bed’ om at
komm’ om Bord, før Dem tag” dem
— og, Sir, mig ogsaa syn’s det vær’
rigtig, da vi kun vær” to og dem’ vær"
fem, at dem først æd’ al der” Proviant.
Lad dem bar” sult? godt, dem da vær”
dygtig tamm’, naar dem komm’ om
Bord.»
«I alle Tilfælde bør de gøre det
første Skridt. Men jeg vilde ønske, at
jeg havde noget at bestille, jeg finder
intet Behag i at være saaledes
indespærret om Bord.»
«Massa, hvorfor Dem ikk’ tal’ med
Pedro?»
«Fordi jeg ikke kan tale Spansk.»
«Mig ved det, og det er netop
derfor, mig spørg”? Dem. Dem meget
ked af det, da Dem træff" smukk’
spansk’ Piger i Skib”, og Dem ikk’
kund’ tal’ med dem — ikk’ sandt?»
«Jo, det indrømmer jeg,» svarede
Jack.
«Vel, Massa, sener’ hen os træff”
fler’ smukk’ spansk’ Piger. Hvorfor ikk"
tal’ hel" Dag med Pedro, saa Dem kan
tal’ med Piger.»
«Paa min Ære, Mesty, jeg opdager
stadig nye Træk af din Klogskab. Du
er en Perle; jeg vil lære saa meget
Spansk, jeg kan overkomme,» svarede
Jack, der blev meget glad ved at finde
noget, han kunde beskæftige sig med;
thi han var efterhaanden bleven
inderlig ked af Krigsartiklerne.,
Hvad Matroserne i Land angik, da
vedbleve de at hølde samme Kurs, som
om intet var hændt; den ene Dag gik
som den anden. Dog bemærkedes det,
at deres Baal sjældnere blev tændt,
hvilket var et Bevis paa, at det blev
knappere med deres Brændsel, og dog
var det ikke saa varmt nu som før;
tki man var nu kommen ind i
Oktober.
I en hel Maaned lærte Jack Spansk
af Pedro, og i al den Tid viste
Oprørerne intet Tegn paa Underkastelse.
De plejede tværtimod i de første fjorten
Dages Tid, naar de vare berusede, at
komme ned for at skyde paa Jack og
Mesty, naar disse viste sig. Heldigvis
ere drukne Folk ikke meget dygtige
til at træffe, saa vore Venner led ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
